Manu Sareen: Jeg ligger og ser på min kone, mens hun sover

Ligestillingsminister Manu Sareen er så forelsket i sin kone, at han stadig kan ligge og betragte hende, mens hun sover.

Han har en 70 timers arbejdsuge som ligestillingsminister, tre børn og et sidegesjæft som børnebogsforfatter. Hvordan får 45-årige Manu Sareen dog overskuddet? Svaret er enkelt: Kærligheden til konen Anya Degn bærer ham igennem. En kvinde, som han stadig finder utrolig sexet.

- Det synes jeg tit, hun er. Om natten kan jeg ligge og kigge på hende. Men det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt hun er dullet op eller ej. Det har I kvinder helt misforstået. Jeg synes, hun er lige så sexet, når hun er dullet ned, siger Manu Sareen til magasinet Liv.

Manu Sareen er fast besluttet på, at han vil holde fast i sin kone for altid. Læs hvordan på femina.dk

Han mener også, at kvinder er alt for fokuserede på deres ydre fejl. Det er nemlig slet ikke her mænds fokus ligger, når de er virkelig forelskede i en kvinde.

- Der er mange kvinder, der har en forestilling om, at vi mænd har nogle bestemte idealer, vi går efter. Men det, I undervurderer, er, at når man er sammen og elsker hinanden, så bliver ens kones lår…idealet for, hvordan en kvindes lår skal være. Når vi elsker vores kvinder, bliver den perfekte krop deres. Det bliver den ryg og de bryster, som vi elsker, siger han til magasinet Liv

Læs også det ærlige interview med Manu Sareen om kvinder, mænd og ham selv på femina.dk

Ud over at være ligestillingsminister, så er Manu Sareen forfatter til børnebøgerne om Iqbal Farooq, som nu genudgives i læs let-udgaver.