Madvarer er de nye fotomodeller

Flotte billeder af mad bliver dyrket både i magasinerne og af privatpersoner på Facebook.

En ny trend spreder sig på Facebook: At vise billeder af den mad, man spiser. Har man været på fin restaurant, så skal Facebook-vennerne vide det, og har man selv lavet surdejsbrød, så er det da noget, man skal vise frem. I en fortravlet tid er madlavningen blevet et statussymbol.

Bag om kulisserne på madbillederne
Der bliver samtidig virkelig kredset om billederne i diverse madblade. Der går mange timers forberedelse forud for et billede af fx græskarsuppe, og faktisk har madbladene photo shoots på samme måde som modemagasinerne har det.

- Der er mange elementer, der skal spille sammen, for at få det helt rigtige look og et billede i balance, fortæller Mad & Boligs journalist, Lene Lykke, der for nylig gik bag om scenen på Mad & Boligs madbilleder på Mad & Boligs redaktionsblog.

- Stigen blev hyppigt brugt til det photo shoot, jeg var på. Og der var mange assistenter der kunne rykke på opstillingen og fjerne og tilføje ting i stylingen.

Se billederne fra en madstyling event på Mad & Boligs redaktionsblog

Vælg den rette dug
Det er vigtigt at have den helt rette stemning i madbillederne, og derfor skal man vælge den rigtige dug, bestik eller en sjov anderledes ting, der skal ligge i baggrunden.

- Til den specielle madstyling event, jeg var til, fik vi stillet opgaven: Hvad passer bedst sammen med en tallerken saltbagt selleri med svampe? Små træstempler, en rulle bomuldssnor, små skeer af horn eller noget sort/hvid print? Det var svært at vælge, fortæller Mad & Boligs journalist Lene Lykke, der selv blev udfordret på dagen, hvor hun gik bagom kulisserne på madbillederne.

Se det færdige billede af den omtalte saltbagte selleri og få opskriften på Madogbolig.dk