Løsn spændingerne i ansigtet

Spændinger i hovedet kan hæmme dig under arbejdet, men simple øvelser kan gøre dig kvit med dem.

Når spændingshovedpinen sætter ind, så kan det svært at fokusere på resten af din arbejdsdag. Men du kan selv gøre dit for at lindre spændinger uden hjælp fra smertestillende tabletter. Alive.dk giver dig her guiden til at blive smerterne i hovedet kvit.

- Ved at massere og stimulere ansigtet, kan spændingshovedpiner, træthed i øjnene og kæbespændinger forebygges og lindres. Samtidig kan det virke som et midlertidigt og let ansigtsløft, idet blodcirkulationen øges og koncentrationsrynker udglattes, siger Jessie Lee Nørfelt, der er pilates instruktør og indehaver af Copenhagen Pilates Studio, til Alive.dk. 

De følgende øvelser er baseret på Gyrokinesis® træning. Et træningssystem, der er udviklet af balletdanseren Juliu Horvath. Det er øvelser udført på stol og måtte. Det kan minde om en blanding af yoga, dans og de kinesiske helbredsøvelser Qi Gong. De udvalgte øvelser er en del af en opvarmnings-serie til Gyrokinesis®.

Lær  hvordan du tager spændingshovedpinen i opløbet på femina.dk

Tre simple øvelser der løsner spændinger i ansigtet
Sid på en stol med ryggen forlænget opad, fødderne i gulvet og benene let ud til siden. Træk vejret stille og roligt under alle øvelserne
 
Øjenbryn, hovedbund og tindinger
Start ved øjenbryns kanten med lange og pegefinger på hvert øjenbryn. Med små hurtige bevægelser masserer du fra inderste øjenbryns kant til yderste. Trykket i fingerspidserne er let. Gentag et par gange.

Derefter med alle fingerspidserne undtagen tommelfingrene, udfører du samme små hurtige bevægelser med let tryk i fingerspidserne fra yderste øjenbryns kant, videre langs tindingerne og ind i hovedbunden og op til toppen af hovedet. Gentag dette mindst otte gange.

Få fem gode yoga-stillinger, der får det bedste frem i din krop på femina.dk

Kæbe
Sæt tommelfingre under kæben og de fire andre fingre på kæbe området ved øret. Masser med dybe små cirkulære bevægelser langs hele kæbepartiet ned til hagen. Gentag et par gange. Vær opmærksom på at slappe af i tunge og hold munden afslappet.
 
Ører
Med tommelfinger og pegefinger på hver sin side af øreflippen masserer du med små blide tryk langs hele yderkanten af øret. Tryk hele vejen op langs ørekanten og ned igen.

Tag fat i øreflippen med tommel og pegefinger, træk øreflippen ganske let ud til siden, åbn munden let og bevæg underkæben lidt fra side til side.