Lav en god kop morgenkaffe

Skal du lave den perfekte morgenkaffe, kan du bruge disse råd

Bruger du for varmt eller koldt vand, og bruger du nok kaffe til den mængde vand, du har kogt?

Det kan være en hel videnskab at lave en god kop kaffe. Men ifølge Søren Sylvest fra Estate Coffee er det vigtigt at gøre følgende ting, når du skal lave en kop kaffe:

- Brug altid friskt, rent og koldt vand, og lad det stå i et par minutter, når det har kogt. Temperaturen skal nemlig gerne være på omkring 95 grader.

- Brug omkring 60 g kaffe per liter vand og kværn kun de bønner, du skal bruge.

Få opskriften på lækre god’morgen-kartofler på soendag.dk

Køb de hele bønner
Når du skal købe din kaffe, så tænk over, hvilken type kaffe du har lyst til. En lysristet variant har en tydelig aroma, syrlighed og en let fylde, og den er god som morgen- og formiddagskaffe. Den mellemristede har en god sødme og egner sig fint til om eftermiddagen. Den mørkristede har tyngde og bitterhed og er særlig god efter et måltid.

Og følg gerne disse råd, når du skal købe kaffe:

- Køb hele bønner, som bedst bevarer kaffens smag og aroma.

- Duft til dem, inden du køber dem og køb dem gerne et sted, hvor baristaen kan hjælpe dig med at vælge den rigtige kaffe.

- Hvis du opbevarer kaffen i en lys- og lufttæt beholder, kan kaffen ofte holde sig i flere år.

Kilde: Madogbolig.dk

Sandheden om din morgenmad. Læs mere på femina.dk