Lav en dekorativ pakkekalender

Får børnene pakke- eller adventsgaver i december? Du kan gøre traditionen endnu hyggeligere ved at hænge gaverne på flotte, hjemmelavede kalendere eller ved at lægge dem i søde strømper og poser. De dekorative julekalendere vil uden tvivl bidrage til en forventningsfuld julestemning hos børnene!

Hvad enten du er til syede eller broderede julekalendere, hyggelige julesokker eller gaveposer, kan du måske nå det inden den 1. december, hvis du starter nu!

Se flere sjove idéer til kreative pakkekalendere på familiejournal.dk

Lav en sød pose kalender:
Fyld små, lette gaver eller sedler med henvisninger til større gaver i de små poser, der pynter på et bånd i julevinduet.

Materialer:
24 små gaveposer i papir, rød/hvid snor, 2 meter ternet bånd,  24 små tøjklemmer, lim, vidt papir.

Arbejdsgang: Put små gaver eller små sedler i poserne. Bind en stump snor om hver pose, idet posen samtidig bindes på det ternede bånd. Print tallene 1-24 ud på hvidt papir (eller skriv dem i hånden) og klip hvert tal ud for sig. Lim tallene på hver sin klemme og sæt klemmerne fast på posernes snoreender. Hæng evt. lidt julepynt imellem poserne.

Se dejlige opskrifter på julekager og konfekt på familiejournal.dk