Yoga handler om at være til stede i det, man gør, og træningen gør dig stærk og smidig. Samtidig stimulerer den din fordøjelse, hormonbalance og blodcirkulation. Vi guider dig her godt i gang.
Yoga giver en stærk og smidig krop – også indvendig, for træningen stimulerer også fordøjelse, hormonbalance og blodcirkulation. Mange kommer desuden til at føle sig mere rolige og afbalancerede.
Universet og sjælen forenes
Ordet yoga kommer fra sanskrit og betyder forening. Forening af den individuelle sjæl og universets sjæl. Foreningen tager udgangspunkt i kroppen, hvor yoga giver kontrol over kroppen ved hjælp af nogle enkle øvelser og en særlig nasal åndedrætsteknik. Hvor de fleste motionsformer fokuserer udelukkende på kroppen, er samspillet mellem krop og sind grundlaget for yoga.
Få dagens yoga tip på yogatimen.dk: Bliv glad på Gandhi-måden
Kroppens intelligens
Nøgleordene for yoga er harmoni, balance og moderation i alle aspekter af livet. Mange af os er tilbøjelige til alene at bruge hovedets ressourcer. Med yoga inddrager man også kroppens intelligens, som resulterer i en stærk og sund kropsbevidsthed, der gør os i stand til at reagere på kroppens signaler. Yoga virker på en gang afstressende og vitaliserende.
De skønne bivirkninger
Da yoga beskæftiger sig med det hele menneske, ligger der en detaljeret filosofi til grund for de fysiske øvelser. At lave yogastillinger alene for at få en flad mave eller mindske sin stress er ifølge Patanjali, yogaens fader, at misse pointen i yoga. Det er skønne bivirkninger – men ikke hensigten med yoga. Pointen er, at der er mere i yoga end at blive smidig på yogamåtten, og at yoga påvirker måden, man opdrager sine børn på, og hvorvidt man lyver for kæresten eller snyder i skat.
Læs også Mie Moltke: Yoga er en gave til kvinder
Kom i gear
Yogaudstyr er efterhånden en kæmpe industri. Der findes et hav af tøj, tasker, sokker, smykker og meget, meget mere. Vurder selv, hvad du har brug for. Yogatimen.dk anbefaler, at du som udgangspunkt sørger for at have dette:
- En yogamåtte. Afgørende for din praksis.
- En yogablok. Støtter dig i forskellige stillinger og kan være nødvendig inden du bliver endnu mere smidig.
- Et yogabælte. Lige som blokken hjælper et bælte dig i forskellige stræk.
- Et tæppe. Til at tage om dig under meditation og Savasana (afspænding)
- Løst og behageligt tøj.
Kilde: femina.dk
Yogatimen.dk giver dig 20 procents rabat i vores shop hele september – så skynd at klikke forbi www.yogatimen.dk



