Reality-stjernen Khloe Kardashian ignorerer kritikken af sin vægt og vælger i stedet at være tilfreds med sin fyldige figur.
Det er ganske kloge ord, der kommer fra Kim Kardashians lillesøster, Khloe Kardashian, når hun fortæller om holdningen til tallet på vægten. Den 28-årige reality-stjerne afslører nemlig, at hun er tilfreds med sin figur og sit udseende, og at hun ikke føler, at hun skal leve op til omverdenens krav. For hun har nemlig opdaget, at kritikken ikke forsvinder, selv om hun taber sig.
- For nogle år siden tabte jeg mig over 13 kilo, og folk ønskede stadig at kritisere. Og helt ærligt, så er jeg tilfreds med mig selv, hvis jeg er lidt tungere, siger hun i et interview med magasinet US Glamour.
Smuk på sin egen måde
Reality-stjernen har i denne uge skrevet på sin personlige blog om den jalouxi, hun føler mod sine smukke søstre Kim Kardashian og Kourtney Kardashian, men at hun forsøger at fortælle sig selv, at hun er smuk på sin egen måde.
- Jeg indså, at det ikke var nødvendigt at tilpasse sig andres opfattelse af skønhed. Jeg synes, at jeg er smuk uanset, siger hun.
Khloe Kardashians storesøster, Kim Kardashian, venter i øjeblikket sit første barn med rapperen Kanye West.



