Kelly Osbourne undskylder neglelak til 1,4 mio. kr.

Kelly Osbourne var vært på E! under Emmy-showet i den forgangne uge, og til jobbet var hun iført en Zac Posen-kjole. Det var dog ikke kjolen, der tiltrak sig mest opmærksomhed, men derimod Kellys neglelak, som havde en værdi af 1,4 millioner danske kroner, da den indeholdt 267 karat sorte diamanter.

"Jeg er ved at få en 250.000$ manicure med neglelak der er lavet af sorte diamanter fra @azature. Jeg er så spændt og beæret, at jeg er ved at sk*** i bukserne over at have så mange penge på mine negle, tweetede den unge vært inden Emmy-showet.

Efterfølgende har Kelly Osbourne fået kritik for den hundedyre neglelak og skrev torsdag aften en undskyldning på sin twitter.
"Jeg kan se, at min neglelak har stødt nogle af jer, og selvom jeg kan se jeres pointe, var det en oplevelse, jeg kun kunne få den ene gang i livet. #Jegbeklager", skrev Osbourne.

Læs også på elle.dk: Modekrig imellem Victoria Beckham og Hertuginde Kate

Mange af os husker nok Kelly Osbourne som en tvær, buttet teenager med dårlig stil, da hun og familien medvirkede i reality-showet 'The Osbournes'.

Men efter at Kelly havde medvirket i den engelske version af 'Vild med Dans', tabte hun sig og fik en stylist.

Se resultatet i galleriet på elle.dk


Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

FÅ ET GODT TILBUD - tilmeld dig BT SHOP og spar 50% på oplevelser, rejser og meget mere.