Kelly Clarkson har fået sin egen neglelak

Popstjernen Kelly Clarkson har fået sin helt egen specialdesignede neglelak.

Den 30-årige American Idol-vinder Kelly Clarkson rider på en sand lykke-bølge for tiden. Lige før nytår blev hun forlovet med talentspejderen Brandon Blackstock, og siden optrådte hun under Grammy-uddelingen med en hårrejsende hyldest til sangerinderne Carole King og Patti Page. 

Sangerinden endte da også med at sætte trumf på ved at tage prisen for Best Pop Vocal Album under prisuddelingen, hvortil Kelly Clarkson kom med en noget befippet takketale.

Kelly Clarkson lægger ikke skjul på, at hun er glad for at være forelsket i manageren Brandon Blackstock. Læs mere om romancen på viunge.dk

Men som om alt dette ikke var nok, så har sangerinden nu også afsløret på Twitter, at negleteknikeren Deborah Lippmann har skabt en specialdesignet neglelak til ære for hende, som er en lilla, holografisk neglelak med glitter-effekt. Den glitrende farve giver det perfekte farveknald til Kelly Clarksons korte, rundede negle.

Dermed slår sangerinden følge med en del kendis-kolleger, der har fået designet deres egen lak af Deborah Lippmann. Blandt andre sangerinder som Cher under navnet Believe, Pat Benatar med Hit Me With Your Best Shot og Mary J. Bliges No More Drama. Der er endnu ikke fundet et navn til Kelly Clarksons neglelak, men det vil blive offentliggjort, når neglelakken kommer i handlen senere på året.

- Den fantastiske @deborahlippmann har skabt en neglelak til mig i dag. Skal vi kalde den Stronger?, spørger Kelly Clarkson sine fans på Twitter.

Kelly Clarkson var ikke bleg for at give den som rapperen Eminem  under en koncert i Detroit. Se videoen på viunge.dk