Karina og Thomas fra Luksusfælden gjorde op med løgnene

Samvittigheden er blevet bedre. Familien stærkere. Og hemmelighederne er lagt på bordet. Karina og Thomas er gået igennem store forandringer siden Luksusfælden.

Da 26-årige Karina Ærholt og 30-årige Thomas Klixbüll medvirkede i TV3's Luksusfælden, kom det frem, hvor meget de har levet i et blindt overforbrug.

Det var Karina godt klar over, inden hun fik kameraholdet på besøg. Men hun anede intet om, at Thomas havde lånt 70.000 kroner af sine forældre bag hendes ryg. Det kom som en bombe under optagelserne.

Den fortielse har lige siden hængt som en truende sort sky over det ellers så forelskede par.

Camilla Petersen fra De unge mødre blev så stresset over sit liv, at hun måtte tvangsindlægges – læs historien på udeoghjemme.dk 

Flovt at tænke på
- Da jeg fandt ud af det med lånet, tænkte jeg, om jeg overhovedet ville det her. Min tillid har været brudt helt ned, og det tager lang tid at bygge den op, siger Karina. Selv fortryder Thomas inderligt både lånet og sin manglende ærlighed.

- For at være helt ærlig, så ved jeg faktisk ikke, hvorfor jeg holdt det hemmeligt. Vi har altid haft svært ved at tale om økonomi, siger Thomas.

Parret havde brug for Luksusfældens hjælp, fordi de stod med en gæld på 800.000 kroner. Hver måned brugte de 12.000 kroner mere, end de tjente. Blandt andet fordi de kastede om sig med dyre gaver til hinanden.

20.000 kr. på smykker
Thomas brugte omkring 20.000 kroner på smykker, parfumer og andre gaver til sin store kærlighed. Og Karina holdt sig heller ikke tilbage, men forærede blandt andet Thomas en Play Station og andre ting til cirka 15.000 kroner.

Desuden indrettede de deres stue med helt nye møbler uden tanke for, at de faktisk ikke havde pengene.

- Det er da meget flovt at tænke på i dag, siger Karina. Skammen bliver ikke mindre af, at det faktisk var Thomas’ forældre, som endte med at betale for overforbruget.

Karina og Thomas forelskede sig på Facebook – læs historien på udeoghjemme.dk

Måtte ofre deres elskede hund
Nu er det slut med at låne hos forældrene. I dag har de undskyldt, og der er blevet renset ud i familien. De har faktisk fået et langt bedre forhold, og tilliden mellem Karina og Thomas er også ved at komme tilbage.

Der er nu gået en måned siden sidste optagelse, og parret har lært at tale sammen om penge, ligesom de har indset, at deres tidligere livsstil skulle lægges helt om.

I dag betaler de meget af på lån, ligesom de laver madplaner, så de kan nøjes med at handle to gange om ugen, og derfor holder de udgifterne nede på omkring 700 kroner om ugen.

Men hunden måtte de ofre. I Luksusfælden skal parret nemlig skille sig af med deres elskede hund Bina, fordi den koster 800 kroner om dagen. Den beslutning gør stadig ondt.

- Det er det værste, vi nogen sinde har gjort, og vi savner hende hver eneste dag. Hun var den mest sociale hund, og vi havde et bånd til hende som et barn, siger Thomas, som med et lille smil glæder sig over, at Bina har fået et rigtig godt hjem.

Ejeren er endda så betænksom, at hun lægger nye billeder på Facebook, så parret kan følge med i hundens udvikling. Men det er næsten for meget for Karina.

- Det er en pinsel for mig at se hende, sukker hun.

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her