Justin Bieber sælger en parfume i minuttet

Popstjernen Biebers nye parfume bliver i øjeblikket revet af hylderne af fans.

18årige Justin Bieber har god grund til at storsmile i disse dage. Hans anden parfume til kvinder, Girlfriend, bliver nemlig i øjeblikket solgt som varmt brød, melder den britiske butikskæde The Perfume Shop.

Justin Bieber, har allieret sig med skuespilleren, Mark Wahlberg, der vil have Bieber med i ny film. Læs mere på viunge.dk

Efter en eksklusiv lancering af parfumen, så melder kæden om, at de i den første uge har solgt en flaske i minuttet af Biebers parfume. Det gør, at den hurtigt er blevet en af de bedst sælgende kendisparfumer nogensinde.

- Med den bemærkelsesværdige succes, som Justin Biebers duft Someday har haft, så er vi henrykte over at kunne sige, at rekorderne er blevet slået ved lanceringen af Girlfriend. Onlinetrafikken har været bemærkelsesværdig, og med en flaske solgt i minuttet, så er det sikkert at sige, at Bieber stadig er et fænomen, siger Michelle D’Vaz, der er PR manager ved The Perfume Shop.

Stor interesse online
Justin Biebers fans har da også nærmest camperet udenfor butikskæden landet over og fyldt gaderne, mens de ventede på lanceringen af teenageidolets duft. Ikke nok med det har The Perfume Shop oplevet en voldsom stigning i onlinesalget efter lanceringen. Her sælges der 132 procent mere end samme tid sidste år.

De kendte danskere fik mulighed for at interviewe Justin Bieber, da han tidligere på året lagde vejen forbi London. Læs hans svar på viunge.dk

Kædens facebookside har i øvrigt fået en voldsom stigning i ‘synes godt om’ tilkendegivelser og kommentarer. Hele 75 procent af kædens Twitter feeds har været domineret af updates om Justin Bieber i den uge, hvor parfumen blev lanceret. Heriblandt var et tweet fra idolet selv til alle hans britiske fans, hvor han opfordrede dem til at købe parfumen i de britiske butikker.

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her