Jette fra Farvel min elskede: Kæmper stadig med livet

Der er gået fem år, siden vi så Jette i det populære TV2 program Farvel min elskede. Dengang kæmpede hun med at komme over skilsmissen. Siden har hun haft helt andre ting at kæmpe med.

For fem år siden kunne hele Danmark følge Jette Damgaards kamp for at rejse sig på egne ben efter en smertefuld skilsmisse i TV2 programmet Farvel min elskede. Dokumentarserien kom helt tæt på den gæve vestjyde, som pludselig var blevet forladt af den mand hun elskede, fordi han ikke kunne se sig selv uden børn. Og Jette var ikke i stand til at blive gravid.

Mistede sin forretning
I programmerne lod hun seerne komme helt tæt på. Både når hun lod tårerne løbe i sorg og vrede, men også når hun fandt glæden og livsmodet igen. Ingen var i hvert fald i tvivl om, hvor meget hun lyste op, når hun stod midt i sin smukke blomsterforretning og bandt buketter. Det var her hun levede. Her hun fandt en mening. Det kunne ingen tage fra hende.
 
Men bare to år efter sidste optagelse skete katastrofen. Jette fik gigt i fingrene. En lidelse som betød, at hun var nødt til at komme af med sin forretning.
 
- Nej, jeg har godt nok ikke været heldig. Jeg har haft nogle hårde år siden tv programmet, erkender Jette, som altid har elsket at arbejde i butik, og det var derfor også den vej, hun gik, efter hun mistede sin egen forretning. Men selvom hun nød kontakten med kunder, så oplevede hun på egen krop, hvor meget en dårlig chef påvirker ens liv. Ikke kun i arbejdstiden.

Jette var afhængig af mad, men har nu tabt sig 70 kilo. Læs mere på udeoghjemme.dk

Chefen forpestede hendes liv
For et år siden fik Jette drømmejobbet som teamleder i en eksklusiv bagerforretning. Men mellem de søde kager og sprøde brød, gik en chef, som Jette oplevede som stærkt dominerende og kontrollerede, og det tog langsomt livsglæden fra hende.

- Vi var konstant overvåget, for der var videokameraer overalt, og vores chef kom hele tiden styrtende og skældte ud over småting. Det var så ubehageligt, og det endte med at fylde hele mit liv. Jeg har faktisk aldrig været så langt nede. Normalt glæder jeg mig til at komme på arbejde, men jeg havde kvalme, og ønskede bare, at min bil gik i stå på vej til arbejde, så jeg kunne sidde og kigge ud over en mark. Det endte med, jeg fik en sygemelding af min læge på grund af dårligt arbejdsmiljø, siger Jette, som lige nu kæmper med en arbejdsskade fra sit job i en dansk supermarkedskæde.

- Jeg må indrømme, at det ikke er så sjovt lige nu. Det er en hård tid, men heldigvis har jeg stadig min energi og gode humør. Mine venner siger, at jeg er sådan en dukke med en fjeder i bunden. Lige meget, hvor meget man skubber til mig, rejser jeg mig op. 

 Hverken kærlighed eller vægttabet holdt for komikeren Henrik Bruhn på udeoghjemme.dk