Jessica Alba skriver bog om sundhed

Skuespilleren Jessica Alba vil skrive en bog om hendes tanker bag at være en del af en familie med sund livsstil.

Den 31-årige skuespiller Jessica Alba kan meget snart skrive forfatter på sit C.V., efter hun har skrevet en bog om forældreskab og sund livsstil for at promovere begrebet ’et ærligt liv’ til sine fans.

Jessica Alba og den norske kronprinsesse Mette-Marit var begge på talerstolen ved en kvindekonference i Californien sidste år. Læs mere på billedbladet.dk

Sin City-stjernen er mor til to døtre, fire-årige Honor og Haven på 17 måneder, med manden Cash Warren. Hun har nu besluttet sig for at give sine erfaringer videre i bogen, fordi hun selv har været frustreret over udvalget af troværdig information om det at være forælder målrettet til nybagte mødre.

Skriver ærlig bog om sundhed
Skuespilleren giver derfor læserne et indblik i sit hjemmeliv i bogen The Honest Life, som promoverer en sund og ren livsstil til travle familier.

- The Honest Life beretter om Albas personlige opdagelsesrejse og afslører hendes tips til at gøre en sund livsstil sund, ægte og stilfuld, mens den tilbyder et ærligt indblik i hendes hjem og hverdagsliv. Hendes løsninger er lette, smarte og nede på jorden: De er ærlige, forlyder det i en pressemeddelelse på hjemmesiden The Honest Company.

Jessica Alba havde valgt at iføre sig en ferskenfarvet drøm fra Oscar de la Renta ved årets Golden Globe-uddeling. Se hende og hendes velklædte kolleger i galleriet på elle.dk

Jessica Alba er meget snart aktuel i de amerikanske biografer med filmen Escape from Planet Earth, der får premiere den 14. februar.