Jennifer Love Hewitt: Jeg var en teenager uden sexappel

Skuespilleren Jennifer Love Hewitt kan skrive under på, at hendes sexappel først er kommet til med alderen.

Det er nok de færreste, der tænker om 33-årige Jennifer Love Hewitt, at hun ligefrem er usexet. Men ikke desto mindre var det sådan, hun følte sig tilbage i sine teenageår. Det til trods for, at hun har haft flere frække roller – lige nu som massøren Riley Parks, der tilbyder sine kunder ekstra service i tv-serien The Client List.

- Sex? Jeg var cirka så sexet som en peanut. Jeg havde en sensualitet som en lukket musling, siger hun ærligt om sine teenageår i et interview med avisen The Sun.

Det var først med hendes rolle i filmen Heartbreakers fra 2001, hvor hun sammen med Sigourney Weaver spillede mor og datter, der forfører rige mænd, at Jennifer Love Hewitts seksuelle udstråling for alvor blev vakt til live. Instruktøren David Mirkin fortalte hende nemlig lige ud, hvilken sensualitet han forventede at se i hendes skuespil.

- David fortalte mig, hvad han ville have fra mig, og jeg tænkte: ’Min gud, hvis jeg gør det, så skræmmer jeg små børn’. Han bad mig om at gå hjem, se mig i spejlet og have en samtale med mig selv, for at jeg skulle føle mig sexet, siger hun.

Er du misundelig på Jennifer Love Hewitts sprøde stil? Så få gode tips til, hvordan du kopierer den på kigind.com

Derfor blev mændene i Jennifer Love Hewitts inderkreds taget med på råd, og det med stor succes.

- Hvad jeg også gjorde, var, at jeg interviewede en gruppe af mine drengevenner, og bad dem fortælle mig, hvad der gør en kvinde sexet, for jeg havde intet begreb om det. Jeg elskede at spille den slemme pige. At gå i skandaløst tøj var meget befriende. Jeg plejede at være en pige i jeans og T-shirt, siger hun.

Nej til nøgenhed
Men selv om Jennifer Love Hewitt nu har fået åbnet op for sin frække side, så er der stadig grænser for, hvad hun vil gå med til under et filmarbejde.

- Jeg har altid sagt nej til roller med nøgenhed. Jeg kunne ikke lide at se mig selv nøgen, så jeg ønskede heller ikke, at verdenen skulle se mig nøgen. Jeg er ligeglad med resten. Jeg er ligeglad med, om mine bryster bliver fremhævet. Jeg vil meget hellere have opmærksomhed på mine bryster end på min store numse!, siger hun.

Jennifer Love Hewitt har da også udforsket sin seksualitet i en helt anden afdeling. Tilbage i 2010 fortalte hun i et interview åbent om, hvordan hun havde dekoreret sine kønsdele med Swarovski-krystaller for at komme i bedre humør efter et slemt brud.

Jungletrommerne om graviditet begyndte at lyde, da Jennifer Love Hewitt blev set med en graviditetstest i hånden. Læs mere på kigind.com

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her