Hertuginde Catherine får sin egen stil-app

Den britiske hertugindes sikre stil har inspireret til en mobil app, der viser almindelige kvinder, hvor de kan købe hendes modevalg.

Det er ingen hemmelighed, at den 30-årige hertuginde Catherine efterhånden inspirerer en del kvinder verden over til deres næste tøjindkøb. Med sit valg af tilgængelige mærker og fine fornemmelse for farver, så er prins Williams kone på ingen tid blevet det hotteste ikon indenfor tidens mode.

Der er mange ligheder mellem den danske kronprinsesse og den engelske hertuginde af Cambridge. Se selv hvilke på billedbladet.dk

Det har samtidig inspireret den tidligere skuespiller Helen Barclay til at oprette en mobil applikation kaldet ’Kate’s Style List’, som holder nøje styr på alle de outfits, som hertuginden viser sig i. Samtidig guider den hendes mange modefans med nøje instruktioner om, hvor de selv kan få fingrene i hertugindens tøj.

På forkant med Catherine
28-årige Helen Barclay begyndte at udvikle på app’en sidste jul, efter at det gik op for hende, hvor tilgængelig hertugindens stil er for almindelige kvinder. Hertuginde Catherine er især kendt for sin forkærlighed for britiske highstreet mærker som LK Bennett, Reiss og Whistles, og hun er samtidig en stor fan af designere som Alice Temperley og Alexander McQueen.

- Hun mikser highstreet med designer, så du kan finde mange af de ting, hun har på i butikker som Reiss og Zara. Jeg bruger meget af min tid på at surfe på modesites, og at se på designernes shows på nettet, så jeg kan identificere hendes beklædning. Jeg følger også en del modeskribenter på Twitter, så jeg ved, hvad Kate vil have på næste gang, hun optræder i offentligheden, siger hun til avisen Daily Mail.

Hertuginde Catherine vil overnatte under åben himmel for at sætte fokus på hjemløshed. Læs mere på billedbladet.dk

App’en, der koster seks danske kroner, er allerede blevet downloadet af tusindvis af fans og er især populær i USA.

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her