Her er vanerne der forkorter dit liv

Vi er ikke altid klar over, hvor meget vores vaner i dagligdagen kan betyde for vores helbred – og i værste fald, hvor meget de kan risikere at forkorte vores liv.

Dagligdags vaner, som fx hvor meget du sidder ned, kan have en stor betydning for, hvor længe du lever. Det lyder voldsomt, men forskning bakker det op og sender os et advarselssignal om, at vi bør tænke rigtigt meget over, hvordan vi agerer, også selvom nogle af vanerne er sværere at lave om på end andre.

Det er Huffingtonpost.com, der har samlet forskellige forskningsresultater, der viser, hvad du helst skal undgå, hvis du gerne vil leve så længe som muligt.

Her er fire fødevarer, der holder dig ung, se dem på Soendag.dk

Her er fem af de værste syndere:

1) Du lever som single

En undersøgelse fra 2011 lavet ved Department of Sociology, University of Louisville viste, at folk der lever store dele af deres liv som singler, i gennemsnit får ti år skåret af deres levetid, sammenlignet med folk der lever i parforhold eller er gift.

2) Du sidder for meget ned

Hvis du sidder ned i mere end to timer i træk hver dag, så risikerer du at skære to år af dit liv, viser en australsk undersøgelse fra 2012 fra Pennington Biomedical Research Center i Baton Rouge, La. Forskerne har desuden forklaret, at selv regelmæssig motion derudover ikke kan redde de tabte år. Så der er ikke andre muligheder end at stå op til arbejdet.

Så meget taber du dig ved at stå op at arbejde, få svaret på Soendag.dk

3) Du sover for lidt – eller for meget

Forskning ved Harvard Medical School har vist, at hvis du sover mindre end fem timer eller mere end ni timer per nat, så kan du risikere, at dø tidligt af forskellige årsager. Bl.a. er for lidt søvn forbundet med en højere risiko for hjerte-karsygdomme, diabetes og visse former for kræft.

4) Du passer ikke dine sociale kontakter

Hvis du kun har dårlige sociale relationer, så kan du risikere at forkorte dit liv væsentligt, viser forskning fra Brigham Young University samt University of North Carolina ved Chapel Hill. Faktisk er det lige så usundt for dit helbred som at ryge 15 cigaretter om dagen, viser undersøgelsen.

Se tre morgenvaner, der ødelægger resten af din dag, på Femina.dk

5) Du arbejder sammen med dårlige kolleger

Et forskerhold ved Tel Aviv University har fundet ud af, at det har stor betydning for din levealder, hvor godt du har det med dine kolleger. I den tid som undersøgelsen pågik, så havde de deltagere med dårlige kollegiale forhold 2,4 gange så stor risiko for at dø, som de deltagere med et godt arbejdsmiljø.