Her er Kylie Minogues hemmelige drøm

Som barn havde den australske hitmager lagt sig fast på en karriere – og den havde intet med popmusik at gøre.

Vin og popmusik. Det er to af Australiens største eksportsucceser. Mens en hær af vinbønder og et solrigt klima arbejder sammen om at skabe de perfekte druer, har Kylie Minogue toppet verdens hitlister med den ene gedigne popsang efter den anden.

Kylie Minogue deler gerne ud af rejsetips til Australien. Læs historien på Billedbladet.dk 

Det var dog ikke hitlisterne, den australske kvinde drømte om som barn. Planen var at indtage catwalken, afslører hun.

- Min bedstemor lærte mig at sy, da jeg var ung. Jeg lærte at klippe i mønstre og alt det der. Der var et tidspunkt, hvor jeg ville have elsket at være modedesigner, men sangen og skuespillet vandt i sidste ende, siger Kylie Minogue til Very.co.uk

Den 44-årige sangfugl startede sin karriere som skuespiller på tv. Der lærte hun noget, som gør, at hun altid ser ud som en stjerne i de stort opsatte koncerter.

- Helt fra begyndelsen, da jeg lavede tv, har jeg været en del af et hold. Alle har et arbejde at gøre, og programmet fungerer ikke uden at alle dele i maskinen arbejder harmonisk sammen. Det har jeg nok taget med mig. Og jeg sætter pris på det arbejde mit hold gør for at hjælpe mig med at stråle, siger hun.

Kylie Minogue kan i år fejre sit 25-års jubilæum på den internationale musikscene. Tidligere på året havde stjernen en af hovedrollerne i det anmelderroste drama ’ Holy Motors.’

Hvis du nogensinde kommer tæt på Kylie Minogue, skal du måske passe på med at fortælle om det. Læs hvorfor på Billedbladet.dk