Hertuginde Catherine har sine helt egne favoritter, når det gælder farve. Få svar på hvilke her.
Hendes unikke stil har inspireret verden over til det, man kan kalde ’Kate effekten’ og millioner af kvinder forsøger i disse tider at kopiere hertuginde Catherines altid inspirerende modevalg.
Sidste uge gik det amerikanske magasin Vanity Fair så langt som til at udnævne hende til årets bedst klædte internationale kendte. Det var tredje år i træk, at hun blev sat på listen, og magasinet gjorde samtidig det kongelige modeikon til forsidemodel i deres september-udgave.
Avisen Daily Mail er i samme anledning sat hertugindens garderobe gennem de sidste to år under lup for at blive klogere på hvilke farver, der gør den stilsikre kvinde til modeikon. Resultatet er, at den lejlighedsvise kritik af hendes kedelige farvesmag bliver gjort til skamme, for man kan med rette sige, at hertuginden har brugt alle farver i paletten.
Hertuginde Catherines brudekjole var en sammensætning af det bedste fra de royale brudekjoler. Se selv hvordan på elle.dk
Blå er favoritten
Ligesom den britiske dronning, så er Kates favoritfarve blå. Hun har valgt denne farve i 21 procent af tilfældene. Samtidig kan hun også lide det neutrale look og klæder sig i hvid og cremefarvet i 16 procent af tilfældene, mens hun vælger grå 16 procent af gangene.
Men hertuginde Catherine går også efter dristige farver og vælger således skarpe sort- og hvide kombinationer i ni procent af tilfældene, mens valget er faldet på pink i otte procent af tilfældene og rød i syv procent.
Grøn er hendes farvevalg i ni procent af tilfældene, lilla og sort i fire procent, mens hun har været iført brunt og gult ved tre procent af de officielle lejligheder. Blå er dog uden tvivl hendes favorit. Hertuginde Catherine var blandt andet iført en safirblå kjole i jerseystof, som var designet af det brasilianske modehus Issa, ved det berømte tv-interview i forbindelse med offentliggørelsen af hendes forlovelse med prins William.
Samtidig var en koboltblå kjole fra highstreetkæden Zara hendes påklædning, da hun tog afsked med offentligheden dagen efter sit bryllup. Da hun tidligere på året skulle holde sin første officielle tale i det østlige England valgte hun også en blå kjole fra mærket Reiss.
Hertuginde Catherine nægter stadig at hyre en personlig stylist og er blevet kaldt ’sparehertuginden’ på grund af hendes vane med at genbruge tøj og at købe kjoler fra highstreet mærker. Dermed bliver hendes stil også mere tilgængelig for hendes millioner af kvindelige beundrere.
Hertuginde Kate toppede for ganske nyligt Vanity Fairs liste over de bedst klædte internationale kendte. Læs mere på billedbladet.dk
Danner mode
Selv om hertuginden spreder sig over mange farver, så har hun også gjort de hudfarvede nuancer til sit varemærke. Fra cremefarvet til champagne, rødlig og hvid – en farve, som hun for nyligt bar under Wimbledon-turneringen i en elegant Ralph Lauren kjole – så er det et faktum, at neutrale farver udgør 32 procent af hertugindens garderobe. Hendes 1800 kroner dyre sko fra highstreetkæden LK Bennett er samtidig blandt hendes foretrukne valg af fodtøj.
Hertuginde Catherine har samtidig valgt at genbruge en elegant frakkekjole i militærstil fra Alexander McQueen. Hun bar den blandt andet, da Hosebåndsordenen blev uddelt i Windsor i juni, hvor hendes sædvanlige valg af farver tydeligvis var blevet toneangivende blandt de øvrige deltagere. Hertuginden af Cornwall og grevinden af Wessex kopierede i hvert fald hendes stil med elegante neutrale farver og cremefarvede sko.
Ligesom den britiske dronning, så ved hertuginden, hvordan hun skal sende et signal med farver. Da hun var på officielt besøg i Ottawa i Canada henrykkede hun menneskemængden ved at være iført de nationale farver rød og hvid. Til en olympisk udstilling sidste måned på National Portrait Gallery bar hun en brilliantblå crepekjole, der var designet af britiske Stella McCartney, som også står bag de britiske holddragter ved OL.
Da hun gjorde visit hos militærregimentet Irish Guards på St. Patrick’s Day eksperimenterede Kate desuden med en emeraldgrøn kjolefrakke designet af Emilia Wickstead.
Selv om hertuginden med tiden er blevet modigere i sit farvevalg, så er grå stadig en vigtig del af hendes garderobe, der har en samlet værdi af næsten en million danske kroner og er finansieret af svigerfar, prins Charles. Sidste uge bar hun eksempelvis en elegant duegrå cocktailkjole ved en begivenhed på Royal Academy of Arts, der var designet af den serbiskfødte Roksanda Ilincic.
Offentligheden har blandt andet kritiseret hertugindens valg af farve for at være for kedelig, men hendes sikre valg af førende designere er uden tvivl med til at gøre hende til et af de mest farverige stilikoner.



