Hjernen er et stort mysterium – få svaret på fire kendte hjernemyter her
Er vi født med en bestemt intelligens, og kan vi påvirke hjernen gennem kosten?
Ann-E. Knudsen, der er neuropsykolog og ekspert i hjerneforskning giver i magasinet Psykologi svaret på fire myter om hjernen:
Myte 1: Vi bruger kun en tiendedel af vores hjernekapacitet
Det er en udbredt myte, at vi kun ser toppen af isbjerget, og at der ligger uanede mængder at potentiale gemt dybt i vores hjerner, som vi bare ikke bruger. Men nej, det passer ikke, og det er evolutionært uholdbart. Hjerneceller, vi ikke bruger, dør, og der kommer ikke nye i deres sted. Der er altså ingen pointe i at gå og holde tilbage. Hvorfor myten er så udbredt, ved forskerne ikke, men måske bunder det i et håb om, at vi gemmer på noget eller har noget i reserve.
Myte 2: En stor hjerne er en klog hjerne
Det er nemt at tro, at en stor hjerne kan indeholde ekstra meget viden, men som i så mange andre sammenhænge, så er det altså ikke størrelsen, det kommer an på. En stor hjerne hænger i hvert fald ikke nødvendigvis sammen med stor genialitet. Tag fx de to genier Tolstoj og Einstein. Ingen vil vel betvivle de to herrers intelligens, men faktisk er der intet mindre en 800 grams forskel på deres hjernevægt, og Einsteins hjerne var faktisk ekstremt lille. På samme måde er der ingen belæg for påstanden om, at mænd er mere intelligente end kvinder som følge af en større hjerne. Jo, mænds hjerner er større end kvindens, men det er deres nyrer, hjerter og muskler også, så regnestykket skal laves lidt om. Hvis man tager højde for, at langt størstedelen af hjernens funktioner er eksterne og fx styrer bevægelser, organernes funktioner m.m. og regner dem fra, så der kun er de dele tilbage, som har med de kognitive funktioner at gøre, ja, så er kvindens hjerne faktisk større end mandens!
Myte 3: Du kan ikke påvirke hjernen med din kost
Helt forkert! Det er videnskabeligt dokumenteret, at du har rig mulighed for at påvirke dit hjernemæssige potentiale gennem, hvor sundt du lever. Der er særligt to områder, du kan sætte ind på gennem kosten. Sørg for at få rigeligt med essentielle fedtsyrer, altså fiskeolie, hørfrøolie og andre gode vegetabilske olier, da de er med til at stabilisere myelinen i din hjerne. Myelin er en vigtig struktur i din hjerne, der sørger for at sende impulser fra nerverne det rigtige sted hen i hjernen. Sørg også for at spise en masse antioxidanter fra blåbær og andet kraftigt farvet frugt og grønt, og udsæt hjernens ældning. Vi taber nemlig hjerneceller over tid, og det kan føre til degenerering af hjernen og demens, men antioxidanterne holder degenereringen fra døren, så det gælder om at have noget at tære på på vores gamle dage.
Kvinders hjerner slår fra under orgasmer. Læs på psykologimagasinet.dk, hvordan det hænger sammen.
Myte 4: Du er født med en bestemt intelligens
Delvist sandt. Du er naturligvis født med et vist arveligt anlæg og opdraget på en måde, der sætter en vis ramme for, hvor kvik du umiddelbart bliver. Men der er stadig et stort spektrum for, hvad du selv kan gøre, og potentielt fremme din intelligens. Noget af det bedste, du kan gøre for din hjerne, er hele tiden at udfordre og vedligeholde den fx ved at lære noget nyt. Vi er nemlig sådan indrettet, at vi helst gør det, som vi er gode til i forvejen, men hvis vi drister os lidt ud af komfortzonen og lærer noget nyt, så skabes der nye og hjernebevarende forbindelser. Gamle hunde kan også lære nye tricks, og der er ingen hjernemæssige begrundelser for, at vi ikke skulle kunne lære nye ting. Der er højst en psykisk barriere, men det er en helt anden snak. Så giv dig endelig i kast med det italienskkursus, du så længe har drømt´om, meld dig til et hold i pileflet eller gå på kunstmuseum, hvis du ikke er vant til det. Det er nemlig ikke så vigtigt, hvad du lærer, men at du gør noget, som du ikke er vant til, så din hjerne udfordres.
