Her er det nye symptom på Alzheimers

Forskere har fundet endnu et tidligt symptom på sygdommen.

Hvis du er en af dem, der ikke sover særligt godt og bruger natten på at rode rundt i sengen uden at kunne sove, er der måske god grund til at være opmærksom på disse nye forskningsresultater.

Eksperter har nemlig fundet frem til, at det kan være et tidligt symptom på Alzheimers at sove uroligt og dårligt om natten.

Undersøgelsen, der har været publiceret i tidsskriftet Neurology, viser altså, at den urolige søvn kan være et Alzheimers-tegn flere år før, at symptomer som hukommelsestab og andre kognitive problemer opstår, skriver Prevention.com.

På Femina.dk kan du opskriften på en smoothie, der kan forebygge Alzheimers og demens

Søvnkvalitet og Alzheimers hænger sammen
Forskerne undersøgte 145 testpersoners søvnmønstre i to uger og testede samtidig deres rygmarvsvæske for Alzheimers-markører.
  
De testpersoner, der havde den dårligste søvnkvalitet, havde fem gange så stor risiko for at teste positiv for nogle af de tidligere Alzheimers-markører. Definitionen af dårlig søvnkvalitet betød, at de var længere tid om at falde i søvn, sov mindre i løbet af natten og tog lure i løbet af dagen.

Ifølge Yo-El Ju, der neurolog ved Washington University i St. Louis og som står bag forskningen, kan man formentlig allerede se det proteinstof, der ophober sig i hjernen ved Alzheimers, op til 20 år før de kognitive problemer faktisk opstår. Og dette stof kan så påvirke funktioner i hjernen, der er nødvendige for en god nats søvn, lyder forklaringen bag forskningen.

På Soendag.dk kan du læse om 10 konkrete advarselstegn på, du lider af demens

Dårlig søvn øger udviklingen af Alzheimers
Derfor anser forskerne bag studiet nu dårlig søvn som værende en bekymrende indikator i forbindelse med Alzheimers.

Problemet er nemlig også, at når man først sover dårligt, kan det faktisk øge tilstedeværelsen af proteinstoffet – og dermed bidrager det til udviklingen af selve sygdommen, forklarer Yo-El Ju.

Der findes endnu ingen kur mod Alzheimers, men neurologen forklarer, at de nye resultater kan hjælpe forskerne med at opdage og måske også udvikle nye behandlingsmetoder mod den skræmmende sygdom.

Har du problemer med at sove, anbefaler Yo-El Ju, at du dropper koffein og alkohol, planlægger din søvn i den travle hverdag og måske søger læge, hvis problemerne bliver ved.

Kilde: www.Prevention.com

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her