Her er advarselstegnene, når du netdater

Lyder hans profiltekst lidt for god til at være sand? Eller viser hans fotos ham altid fra en bestemt vinkel? Så kan det være et tegn på, at ham, du sidder og overvejer at skrive til, har noget at skjule.

Netdating kan være lidt af en jungle, fordi du må forlade dig på fotos og en profiltekst og ikke har mulighed for at aflæse mandens kropssprog og se ham i levende live, før du tager kontakt eller besvarer hans opfordring.

Her er det, netdatere synes, er mindst attraktivt. Læs mere på Q.dk

Nyhedssitet iVillage.com, der har talt med Natasha Burton, medforfatter til bogen The Little Black Book of Big Red Flags, hvor man guider singler, der leder efter kærligheden, så de undgår at falde i fælden hos en person, der er alt andet end det, de leder efter. 

Hun giver sine bedste råd og tips til advarselstegn til dig, der prøver at finde den eneste ene på et datingsite, og her får du et udvalg:

1. Vær på vagt, hvis manden er meget gavmild med tillægsord, der beskriver hans drømmekvindes udseende. Eksempelvis ”smuk, velformet, trænet, sexet” osv. Det peger i retningen af, at han går mere op i det ydre end i det indre hos en kvinde.  Du skal blot være hans statussymbol.

2. Der skal være et lige forhold i teksten mellem, hvad han forventer af en kvinde, og hvad han selv kan tilbyde. Hvis han primært fokuserer på, hvordan du skal være, er der en fare for, at han vil have, mere end han selv kan tilbyde.

Vi jagter kærligheden på nettet lige efter nytår. Læs mere på Femina.dk

3. Udtryk i en tekst som ’det vil jeg have’ eller ’jeg kan ikke tolerere’ tyder på, at han vil være en meget lidt dynamisk i et forhold. Forlad straks hans profil.

4. Medmindre du bliver tiltrukket af en mand, der er kedelig, og måske også selv er en kvinde uden nogen særlige interesser, så gå uden om profiler, hvor manden ikke har nogen hobbyer og interesser. Det kan være svært at finde noget at tale om med sådan en person.

5. Hvis der ud over manden selv er et andet element eller en anden person i fokus på hans profilbillede, kan du være sikker på, at det er noget, der betyder meget for ham. Om det er hans bil, hans mor eller en flok tøser må du forberede dig på, at det er noget, han vi bruge meget af sin tid på, også selvom I finder sammen.

6. Hvis hans profil er fyldt med billeder af ham selv i bar overkrop, kan det være et tegn på, at udseendet er det eneste, han har kørende for sig.

7. Hvis en mand bruger sit tilnavn blandt venner som sit officielle mellemnavn, skriger det langt væk af påtaget ungdommelighed og festabe. Han er sandsynligvis ikke en mand, der reelt har tænkt sig at slå sig ned med en kvinde foreløbigt.

8. Hvis en mands første besked til dig bærer tydeligt præg af at være en standardbesked, kan du være næsten sikker på, at han har sendt tilsvarende til ti andre piger alene i dag. Han leder ikke efter en, men bare efter en eller anden pige, han kan sætte kløerne i. Det virker både desperat og playeragtigt på samme tid.