Helena Christensen: Min søn har sagt undskyld til mig

44 år og smukkere end nogensinde.  Det er ikke til at tro, at den tidligere topmodel Helena Christensen har en teenagesøn og en lang modelkarriere bag sig, når man ser på billederne af hende.  Den 13-årige søn Mingus har hun fra sit forhold med skuespilleren Norman Reedus, og det kan mærkes, at han ikke noget barn mere.

- Mingus er pludselig blevet helt vildt cool og har underligt nok skræmmende ret, når han påpeger, at jeg siger mange unødvendige og latterlige ting. I stedet for hele tiden at sige ham imod tænker jeg lidt over, at han jo nogle gange har ret. Så nu vil jeg bruge hans teenageår til at gøre mig selv klogere og mere cool. Sige mindre og kun det mest interessante, siger Helena Christensen i et interview med modemagasinet Costume.

Selv da hun rundede de 44 år, kunne omverdenen tydeligt se, at Helena Christensen var smukkere end nogensinde. Se billederne på billedbladet.dk

Sønnen har sagt undskyld
Hun er udmærket godt klar over, at der ligger nogle svære år i vente, for hormonerne raser i sønnens krop, og så er det ikke altid en mors bekymring, man har brug for.  Men Mingus er heldigvis godt klar over, hvad der snart skal ske og har taget sine forbehold.

- Desuden har han på forhånd undskyldt over for mig. Han siger til mig allerede nu, at han er ked af, hvis han kommer til at hade mig eller være urimelig over for mig i de næste år. At han absolut ikke mener noget af det, at han i virkeligheden elsker mig. Når han er allermest følsom og tvær, så elsker jeg jo også ham allermest, siger hun til  modemagasinet Costume.

Den tidligere model fortæller også, at det nærmest er umuligt for hende at holde sig selv tilbage fra at gå hen at løfte ham op og holde ham tæt ind til sig, men at hun forsøger at respektere sin store søns grænser. De to har dog stadig et ritual med at holde hinanden i hånden, og i de øjeblikke fortæller Helena Christensen, at hun tæller sekunderne.

Helena Christensen kan se tilbage på en lang modelkarriere og har efterhånden en æresposition i modebranchen. Se billederne fra hendes karriere på seoghoer.dk

Helena Christensen har i dag lagt modelkarrieren på hylden og beskæftiger sig i stedet med sit job som kreativ direktør hos Nylon magazine, at designe tøj og sit velgørenhedsarbejde for en række brystkræft-organisationer.