Har du sex i søvne?

Sexsomnia er en ganske reel diagnose, som er mere udbredt, end man skulle tro.

Folk gør de mærkeligste ting i søvne, men at sex eller onani kan være en del af det, kommer nok bag på mange. Men sexsomnia er en ganske reel diagnose, som er mere udbredt, end man skulle tro. Norske resultater fra Universitetet i Berger viser, at cirka syv procent af nordmændene har oplevet fænomenet. Det er ofte baggrund for konflikt i parforholdet, ifølge parterapeut Maj Wismann, som har mødt flere klienter, der lider under problemet.

- Det er en sygdoms-lidelse som søvngængeri, hvor den enkelte ikke kan huske, hvad der er sket, bagefter, og det kan være katastrofalt for parforholdet. Det er problematisk, hvis man ikke ved, hvad det er, og det er der mange, der ikke gør, siger Maj Wismann til Alive.dk.

Hvis du generelt har problemer med din søvn, kan det være katastrofalt for dit helbred. Læs på Femina.dk, hvorfor søvn er vigtig

Involver din partner
Hun mener derfor, at par, hvor det er et problem, at den ene rører ved sig selv om natten eller forsøger at have sex med sin partner, skal sætte gang i en aktiv proces for at komme eventuelle konflikter til livs. Det handler derfor om at involvere sin partner, hvis man er en af dem, der er udsat for den specielle form for søvngængeri.

- Man skal først og fremmest Google det både på dansk og engelsk og sætte sig ind i, hvad det handler om. Det kan være arveligt, og derfor skal man måske forsigtigt spørge sin søskende, om det er noget, de også oplever, siger parterapeuten.

Kniber det med sexlivet, kan det være, du skal drikke et glas rødvin eller to. Læs på Femina.dk, hvordan rødvin og sex kan være en god kombination

Find en passende løsning
Du kan blive medicineret ud af det, hvis det er et alvorligt problem for dig efter en konsultation med din læge. Hvis det er noget, der opstår, fordi du er stresset, så kan det have noget at gøre med tanker, følelser, skyld eller skam, som gør, at du reagerer uhensigtsmæssigt, mens du sover, og så er det måske en terapeut, du skal opsøge. Det kan være en god ide at åbne op og tale om det.

- Den, der vågner, ved ikke, hvad der er foregået. Det er vigtigt at vide, at det ikke er noget, man gør for at genere sin partner, og at vedkommende ikke skal bebrejdes. Få en ordentlig dialog om det. Måske skal I sove hver for sig i en periode, indtil problemet er løst, men når først, I ved, hvad det handler om, så kan I gøre noget ved det, siger parterapeuten.

Om det vitterligt er et problem for jer har meget at gøre med, hvor hyppigt det sker, og det er heller ikke alle, der bliver generet af det. Det er bare altid vigtigt at huske, at det er ude af søvngængerens kontrol.

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her