Grevinden: Det var svært med opmærksomhed

Til modeverdens glamourøse arrangementer er hun altid er luksuriøst klædt. Men tidligere, syntes grevinde Catherine Alexandrine Danneskiold-Samsøe, at det var ubehageligt med al den opmærksomhed, hun fik.

INs journalist Gita Femhøj har taget en snak med den 53-årige grevinde, der også er PR-kvinde og ejer af galleriet CDS Art and Visibility, om tøjets signalværdi og den opmærksomhed, der følger med hendes titel.

Trænger du til nye vinterstøvler? Se de mange lækre par i galleriet på IN.dk

Hvad betyder mode og kvalitet for dig?

- Kvalitet er vigtig på alle områder ikke bare, når det kommer til mode. Når det kommer til materielle ting, er kvalitet baseret på godt håndværk. Og netop eminent håndværk har en stor betydning for mig, når det gælder mode, industrielt design, gastronomi ... ja, alt. Kvalitet er for mig lig med troværdighed, siger grevinden.

Hvordan præger det liv, du lever, din stil?

- Jeg klæder mig efter lejligheden, men jeg kan godt lide at være meget chic og feminin. Når jeg er på arbejde, nedtoner jeg min påklædning, så jeg fremstår neutral og diskret. Mit tøj skal helst ikke stjæle opmærksomheden fra min person eller fra mit kunstgalleri. Min stil er generelt præget af to udtryk, som er ret kontrastfyldte, da man enten ser mig i jeans med en hvid skjorte, cardigan og ballerinaer eller i udsøgte silkekjoler i monokrome farver. Jeg har ikke noget ’midt imellem’ i min garderobe, siger hun.

Hvilke signaler vil du gerne sende med den måde, du klæder dig på?

- Da jeg var yngre, var jeg genert og havde det svært med at få opmærksomhed. På trods af, at jeg gerne ville være ’usynlig’, så var jeg alligevel én, som man altid lagde mærke til både herhjemme og i udlandet. I dag hviler jeg i mig selv. Jeg er stolt af den, jeg er, og jeg tør vise min personlighed. Jeg er ikke bange for at fremstå som en individualist, der går meget op i kunst og design og formår at integrere de to universer, siger Catherine Danneskiold-Samsøe.

Rigmor Zobel har to garderober – en til jobbet og en til privaten og er ikke bange for at handle i Zara og Topshop. Læs mere om hendes stil på IN.dk

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08