Hvert år tegner der sig et billede for de største tendenser på løberen, og i år var det ekstra-tydeligt.
Hvor billedet, som er blevet tegnet i mange år, har båret i retning af en sexet silhouette med en lang slidser og kraftige blokfarver, var dette år præget af en helt anderledes stil.
Årets største tendenser som går igen hos et overtal af kvinderne er følgende:
1. Nude, tækkelige kjoler
Hollywood er gået bort fra de nedringede, udfordrende kjoler med bar ryg og store slidser i dramatiske eller sorte, sexede farver. I år er kvinderne klædt i pudderfarver - mange i nude. Kjolerne dækker brystet og benene, og omend de er tætsiddende, er de i høj grad mere dydige, end vi er vent til.
Se her, hvordan Golden Globe-gæster som Kelly Osbourne, Megan Fox og mange andre leverer de nye tendenser her
2. Nude læber
Fokus fra kyssepartiet er flyttet. Læberne er ikke længere malet op, men har højst fået et lag lyserød lipgloss.
Fokus er på de dramatiske, men naturlige øjne, som i mange tilfælde er indrammet af brun øjenskygge, sort eyeliner og masser af mascara.
Få Mad Mens Christina Hendricks skønhedstips på IN.dk
3. Bølgende, skinnende hår delt i bred sideskildning og lagt over den ene skulder
De kvindelige gæster har haft gang i krøllejernet, og frisuren er fæstnet med hårlak, redt fladt ovenpå hovedet, delt med en kam i en bred sideskilning på den ene siden af hovedet, redt over den ene skulder og fæstnet med en hårnål i nakken, så håret hun falder på brystet og ikke ryggen.



