Gode grundregler for din aftensmad

Aftensmaden er vigtig, men det er opdelingen af de forskellige madvarer også

Aftensmaden er ofte det eneste måltid, hvor hele familien er samlet. Og hvis måltidet skal være en succes og ikke en stressfaktor, er det rigtig vigtigt, at planlægningen er prioriteret højt.

Forbered dig
I din planlægning af ugens måltider skal du tage hensyn til travle dage. Du kan for eksempel lave dobbeltportion dagen før, så det er nemt at gå til. Husk også at skrive grønsagerne på ugeplanen, så du også husker at få købt ind til – og tilberedt – dem.

Husk grøntsagerne
Del din tallerken op i tre – hvor der er lige dele grøntsager, kød, fisk, fjerkræ og stivelse - altså kartofler, ris, pasta eller brød. Hvis du vil tabe dig, bør du dele tallerkenen op i fire lige store dele: Fyld to dele med grøntsager, en del med kød, fisk eller fjerkræ og en del med stivelse. Grøntsagerne må spises rå, kogte, stegte, men du skal dog begrænse mængden af olie. Du kan også indtage dem bagte eller stuvede på fedtfattig stuvning med minimælk og maizena. Grøntsager kan også serveres direkte i retten, som for eksempel i sammenkogte retter eller lasagne eller som suppe – du bestemmer. Hvis du ikke synes, at det passer sig med grøntsager til den ret, du har valgt, så betragt grøntsagerne som en forret: Spis en skål råkost eller en grøntsags suppe inden hovedretten.

Kold er ligeså godt som varm
Drop den dårlige samvittighed, hvis der ikke er tid til varm mad alle ugens syv dage. Varm mad er ikke sundere end kold mad. Et par gode skiver rugbrød med magert pålæg og nogle gnavegrøntsager er lige så sundt – og på den måde bliver opvasken også nemmere.

Kilde: www.familiejournal.dk

Få også den lækre opskrift på kartofler med tomatpesto, bønner og oliven på familiejournal.dk

Det kan også være, at det er frikadeller med krydderurter og pebertzatziki, der skal på aftensbordet. Læs mere på familiejournal.dk


Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

FÅ ET GODT TILBUD - tilmeld dig BT SHOP og spar 50% på oplevelser, rejser og meget mere.