Glade søskende bliver sunde voksne

Hvis søskende lærer at løse deres indbyrdes konflikter, bliver de mere selvsikre og klarer sig bedre som voksne, viser amerikansk undersøgelse.

Søskendekonflikter er en fast del af hverdagen i børnefamilier, og mange forældre må gang på gang bruge tid på uenigheder og drillerier. Ny forskning fra The Pennsylvania State University i USA, viser dog, at det er en rigtig god ide, at lade ungerne løse deres uoverensstemmelser selv. For det indbyrdes forhold mellem søskende kan få store konsekvenser i deres voksenliv.

- Negative søskendeforhold har en tæt sammenhæng med aggressiv, antisocial opførsel og stofmisbrug. Positive søskendeforhold derimod har alle mulige gode effekter blandt andet giver det bedre forhold til jævnaldrende, bedre romantiske forhold og et godt mentalt helbred, siger professor Mark Feinberg i en pressemeddelelse.

Det er ofte en stor omvæltning for et barn at få en lillebror eller lillesøster. På Billedbladet.dk kan du få en guide til, hvordan du undgår søskendejalousi 
 
Forskerne undersøgte søskendeforholdene i 174 familier med et barn i femte klasse og et andet barn i anden, tredje eller fjerde klasse. Baggrundsinformationen kom fra interviews med forældrene, børnene og videooptagelser af hvordan børnene agerer med hinanden. Nogle af børnene blev undervist i positiv kommunikation, konfliktløsning og sammenhold.

De børn, der modtog undervisningen, udviste mere selvkontrol, klarede sig bedre i skolen, og havde færre indlæringsvanskeligheder end de andre børn, konkluderer forskerne.

De skal selv lære det
Videnskabsfolkene mener, forældre med stor fordel kan lære deres børn at løse deres egne konflikter. Ifølge Mark Feinberg gavner det hele familien, hvis børnene får et bedre forhold til hinanden.

- Hvis børnene eksempelvis diskuterer hvilken tv-kanal, de skal se, opfordrer vi forældrene til ikke at løse problemet for dem, men i stedet give dem tilstrækkelig med hjælp så de roligt kan debattere og løse problemet på egen hånd. Når søskende finder deres egne løsninger, er de sandsynligvis mere tilbøjelige til at genbruge de løsninger i fremtiden, siger han.

Mødrene til de børn, der blev undervist, havde merkant færre tegn på depressioner.  Forskerne gætter på, det skyldes at mødrene ikke havde ligeså mange bekymringer over de stridende børn. Det havde umiddelbart ingen mental effekt på fædrene.
 
Hvilken type mor har du? Lær at tackle hendes særheder på Q.dk