Giv din mand en sut, hvis han snorker

Snorker din mand, så du føler, at din søvn bliver forstyrret af det, kan løsningen måske være at give ham sutten.

En suttelignende genstand har vist sig at give gode resultater mod snorken og søvnapnø. Især sidstnævnte kan være slemt for dem, der lider af det, men også for personen der skal sove ved siden af.

Både snorken og søvnapnø skyldes ofte, at tungen falder tilbage ned mod halsen, men anti-snorke-sutten har ved ny forskning vist sig at give gode resultater mod det. Sutten virker ved at holde tungen på plads i ganen oppe mod bagsiden af fortænderne. Det betyder, at luftvejene holdes fri, og at personen bedre kan trække vejret. Det skriver Dailymail.co.uk

Hvad skal du undgå at drikke før sengetid, hvis du vil sove bedre? Se det på Søndag.dk

Forskningen, der viste gode resultater for over en tredjedel af deltagerne i forsøget, er blevet publiceret i tidsskriftet Journal of Sleep and Breathing. Forsøget blev udført i Canada på 32 patienter, der led af kronisk snorken.

Suttegenstanden kaldes Good Morning Snore Solution og er indtil videre et af de eneste alternativer til en CPAP, som er en slags maske, der dækker næse og mund, folk, der lider af søvnapnø, kan bruge om natten.

Så meget betyder dårlig søvn for dit helbred. Læs mere på Søndag.dk

Da det umiddelbart er en lille undersøgelse, der er udført af de canadiske forskere, er der behov for yderligere forskning før man bedre kan dokumentere effekten af suttegenstanden.

Se videoen på Youtube.com, hvor en patient afprøver suttegenstanden