31-årige Gisele Bündchen er i disse dage på hårdt arbejde på et reklamejob i Rio de Janeiro i Brasilien. Hun er netop blevet udråbt som en af verdens højst betalte modeller, og udfører nu altså det arbejde, som hun er bedst til i det sydamerikanske land.
Gisele Bündchen har skabt sig en kometkarriere som Victoria Secret’s model, og er netop blevet kåret som en af verdens højst betalte supermodeller. Læs mere om den hotte superstjerne på elle.dk.
Her viste hun sin veltrænede krop frem foran kameraernes blitzlys, mens hendes fans betragtede hende på afstand. Gisele Bündchens flade mave bar ved denne lejlighed ikke ved til det rygtebål, der har været omkring, at hun netop nu skulle være gravid med sit andet barn.
Ønsker sig mange børn
I weekenden kunne der dog anes en lille bule på modellens mave, da hun ankom til lufthavnen i Santos Dumont i forbindelse med modeljobbet. Gisele Bündchen har da også selv gjort sit for, at spekulationerne begyndte at køre på højtryk. I et nyligt interview afslørede hun, at det er et af hendes store ønsker at få en stor familie nøjagtigt som hendes forældre, der har seks børn.
- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde nej, lød det.
Gisele Bündchen er ikke for fin til at vise en medsøster moderigtig ære. Derfor har hun da også valgt et af Victoria Beckhams stilrigtige design til en event på den røde løber. Døm selv om det var rigtigt valgt på elle.dk.
Gisele Bündchen er gift med den amerikanske sportsstjerne Tom Brady, der er far til hendes toårige søn Benjamin Rein Brady.



