Frisør: Michelles nye frisure ligner en paryk

Den amerikanske førstedame bliver både rost og kritiseret for sit nye look

Når en person som Michelle Obama beslutter sig for at få en ny frisure, er det naturligvis noget, der fanger hele verdens opmærksomhed. 

Da den amerikanske førstedame viste sig med pandehår og lidt kortere hår i sidste uge, fik hun i hvert fald fuld opmærksomhed, og frisuren har været kommenteret og diskuteret siden.

Og det er ikke alle, der synes, at frisuren er så heldig.

- Den ligner en paryk. Det tunge pandehår er for markant til hendes ansigt, siger frisør Andrés Kløvstad til Minmote.no.
Han mener, hun skulle have haft et lidt blødere look, f.eks. ved at pandehåret blev klippet mere skråt.

Michelle Obama anses som noget af et stilikon. Læs på Elle.dk om, hvordan hun skabte en ny negletrend

Feminin med et moderne tvist
Til gengæld ser amerikanerne ud til at være ganske vilde med førstedamens nye hår. Kendisfrisøren Oscar Blandi siger følgende til Daily News:

- Michelle ser nydelig ud med den nye frisure. Pandehåret og bob-frisuren er feminin, og den klæder hende. Det er et klassisk look med et moderne tvist – hun ser fantastisk ud.

På Huffington Post beskrives hendes nye frisure også som ’fantastisk’.

På valgnatten i november bar Michelle Obama en genbrugskjole. Se billeder af den på Femina.dk

Pandehår klæder mange
Michelle Obama er fulgt i hælene på hertuginde Kate, som i november viste sig med pandehår. Og det er en frisure, som den vordende mor har fået ganske meget ros for.

Pandehår kan da også være en ganske klædelig frisure på mange, mener frisøren.

- Pandehår kan være flatterende på rigtig mange, fordi det rammer ansigtet ind og får strukturen omkring kindbenene frem. Det er også en mindre risikabel forandring at klippe pandehåret frem for at farve eller klippe håret alt for kort, siger Andrés Kløvstad.

Kilde: Minmote.no