Forfatter: Derfor må din mand have sex med andre

Det handler om at anerkende forskelligheden og leve et liv, hvor alle er tilfredse, siger Charlotte Roche.

Hun er en kontroversiel forfatter, der i sine romaner tager fat på alt fra kønsdele, kropsvæsker, hæmorider, sex og andet, som for de fleste er store tabuer.

Tyske Charlotte Roche har allerede fået kritik fra katolikker og feminister over sin nye bog ’Fra skødet’, og forfatterens første – og lige så tabubrydende bog – ’Vådområder’ har solgt i over to mio. eksemplarer på verdensplan.

Charlotte Roche, der er blevet ganske rig på at være provokerende forfatter, er bestemt ikke bange for at tage tabuer op på en meget direkte måde.

- Hvis en mand vil kneppe to gange om dagen, og kvinden ikke orker, så må hun være rummelig og sige: ’ Gå ud og knep nogle andre’, for vi er biologisk forskellige, og vi må forsøge at være kreative og leve et liv, hvor vi kan være forskellige sammen, siger Charlotte Roche til FEMINA.

Du skal faktisk sige ja til sex, selvom du ikke har lyst. Læs hvorfor på Femina.dk.

Kvinder har ingen fantasier
Hun langer også ud efter kvinders seksualitet, da hun ikke mener, at kvinder er lige så langt fremme på det område, som de hævder, og at kvinder måske egentlig bare kopierer mænds sexlyster.

- Mine kvindelige venner har det på samme måde som mig: Hvis de havde en mandlig slave, der sagde: ’I
dag vil jeg gøre ALT, hvad du har lyst til, ved din krop. Hvad har du lyst til?’, så ville masser af kvinder sige: ’Uh, det ved jeg ikke ...’. Masser af kvinder har enten ingen fantasier eller svært ved at udtrykke dem, de har. Hvis en mand havde en kvindelig slave, ville han bare sige: ’Jeg vil gerne have præcis det og det.’  Kvinder er stadig ret passive i deres seksualitet. Hvad er kvindelig seksualitet? Det er et meget interessant spørgsmål, peger Charlotte Roche på.

Charlotte Roche har ved siden af sin karriere som forfatter også et talkshow på den tyske kanal ZDF.

Det er faktisk virkelig sundt at dyrke sex. Læs, hvordan det fremmer din sundhed på Femina.dk.