Få Lykke Friis' stilhemmeligheder

Lykke Friis er 43 år og folketingspolitiker for Venstre. Som tidligere klima- og energiminister har hun til både fest med dronningen og til mere afslappede forsamlinger været målt på sin påklædning. Som politiker har man ikke samme frihed til 'at skeje ud' og derfor satser Friis især på tilbehør og farver, der kan lyse op i et mandsdomineret univers.

Kan du gætte, hvad Pernille Aalund har i klædeskabet? Læs det her.

INs journalist Julie Elver har bedt Lykke Friis beskrive de stilovervejelser, hun gør sig som politiker.

- Når man bevæger sig i en mandsdomineret verden, gør det ikke noget, at der i hvert fald er én, der lyser op. Derfor går jeg meget i farver. Og hvis det så oven i købet er dansk design, slår jeg flere fluer med et smæk. Det, jeg ofte bruger lidt flere penge på, er accessories. Inspireret af den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright kan jeg peppe mange jakker op med flotte og sjove brocher, siger hun.

- Det mest overdådige, jeg har, er de festkjoler, jeg investerede i, da jeg som minister flere gange skulle til officielle fester ved hoffet. Dér må der bare ikke være slinger i valsen.

- I december går jeg i alt andet end rødt. Vi er bestemt ovre i de lilla eller grønne nuancer, uden at jeg skal ligne et omvandrende juletræ. Og så vil jeg heller ikke undvære flotte nylonstrømper

Halle Berry har en noget speciel hudpleje. Læs, hvad den består af her.