Selv om hun endnu ikke har læst manuskriptet, så er skuespilleren Emma Watson ikke afvisende overfor at skulle spille hovedrollen i filmatiseringen af bestselleren ’Fifty Shades of Grey’.
Det er bestemt ikke en umulighed, at Harry Potter-skuespilleren Emma Watson vil komme til at indtage hovedrollen som den uskyldige Anastasia Steele i filmatiseringen af den erotiske romantriologi ’Fifty Shades of Grey’.
- Sagen er den, at jeg ikke har læst nogen af ’Fifty Shades’ bøgerne, og fordi jeg ikke har læst et manuskript, så det er ret svært at vide, hvad jeg potentielt vil sige nej til, men jeg hører, at den er ret pornografisk, sagde hun ved London-premieren på sin nyeste film ’Perks of Being A Wallflower’.
Selv om Emma Watson muligvis får en lækker medspiller i 50 Shades of Grey, så ønsker hun ikke at date kendte kolleger. Læs hvorfor på elle.dk
Hvis 22-årige Emma Watson siger ja til rollen, er det meget muligt, at hun kommer til at spille overfor den 31-årige Hollywood-charmør Ryan Gosling, som er et andet varmt emne til at spille den mandlige hovedrolle som forretningsmanden Christian Grey.
Emma Watson fyldte i år 22 år, men er for længst blevet en anerkendt skuespiller og et stilikon. Se hendes mange, flotte stilvalg i galleriet på elle.dk
Men Harry Potter-skuespilleren har sin helt egne krav til at skulle spille med i filmen, og det er blandt andet, at der kommer til at forelægge et solidt manuskript, at der sker en interessant udvikling af karaktererne, og at netop Ryan Gosling kommer til at spille overfor hende.
Det er dog stadig på rygtebasis, hvem der kommer til at indtage rollerne i den længe ventede film. Første bog i ’Fifty Shades of Grey’ trilogien udkom på dansk den 31. august.



