Ekspert: Derfor skal din krop have en pause fra træningen

Det er vigtigt at lytte til sin krop og droppe træningen, når man er for træt.

Det er sundt at træne, men det kan være meget usundt at træne for meget. Det kan nemlig stresse kroppen.

Anne Bech, der er personlig træner og forfatter til bogen ’Guide til gudindekrop’, forklarer her, hvorfor det er vigtigt at lytte til sin krop og lade være med træne, når den er for træt.

- Man må ikke trampe på sin krop. Så det er meget vigtigt, man forstår, at hvis kroppen siger, man ikke skal træne, så skal man lade være – det er lige så vigtigt for éns fremgang i træningen, at man har pausedage. Det er også derfor, jeg synes, at det optimale er at træne fire gange om ugen. For så er man sikker på, man får presset kroppen optimalt de dage man træner, og at den får pause dagene imellem, forklarer hun til FEMINA.

Perfektionister har markant større risiko for at få spiseflip. Læs hvorfor og hvor usundt det er på Femina.dk

Stress kan påvirke slankekur
Er kroppen meget stresset, kan det faktisk være årsag til, at du ikke kan tabe dig, som du gerne vil. Og træningseksperten oplever også netop, det er stressede kvinder, der har problemet.

- Det er klart det, som er sværest at have med at gøre. Hvis éns krop er stresset, kan det tage meget lang tid, før man kan se nogen som helst virkning på kroppen, lige meget hvad man gør, siger Anne Bech, der her hjælper dig med at se, om din krop er stresset eller ej:

Vil du have tynde lår? Anne Bech guider dig her til, hvordan du opnår det. Læs mere på Femina.dk
 
Er dit stressniveau for højt?
• Falder du først i søvn efter kl. 23 om aftenen?
• Sover du dårligt om natten?
• Har du brug for kaffe for at holde dig gående igennem dagen? (Selv 2-3 kopper dagligt som opkvikker er for meget).
• Spiser du slik eller andre søde sager – f.eks. brød med honning eller tørret frugt – for at få energi om eftermiddagen?
• Har du meget lyst til sødt eller salt?
• Føler du dig tit diffus eller glemsom?
• Har du svært ved at tabe dig, også selv om du synes, du spiser sundt og motioner?

Hvis du kan sige ja til to eller flere af disse punkter, så er dit stressniveau for højt til, at du kan træne hårdt med det samme.

Hvis din krop er stresset, skal du:
• Lave øvelser for musklerne og din balance.
• Gå en tur på 30 minutter 4 gange om ugen.
• Sørge for at lave vejrtrækningsøvelser.
• Være god til at sætte afslapning på din ugeplan, så du er sikker på at få stresset godt af.
• Give din krop sund og nærende mad med masser af vitaminer og mineraler samt sunde og gode fedtsyrer.

Hvis du kan mærke, din krop viser tegn på, at stressniveauet er for højt, skal du bruge retningslinjerne i 4 uger, så du får stressniveauet ned, inden du begynder at presse din krop med løbetræning eller anden hård kredsløbstræning.

Kilde: Guide til gudindekrop af Anne Bech

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08