Ekspert: Derfor kan det være sundt at overspise

Overspisning kan faktisk være sundt, men der er dog en række farlige bivirkninger.

Rigtig mange danskere lider af overspisning, og der er typisk en god grund til, man ikke kan kontrollere sine madvaner.

Spiser man meget og hele tiden kan overspisning være en form for stressreduktion, hvor man bedøver sig selv lidt hele tiden, så man ikke kan mærke, hvordan man egentlig har det. En anden form for overspisning kan være deciderede spiseanfald, hvor man går amok med maden, og imellem anfaldene spiser man så normalt.

Ifølge Per Brændgaard, der er ernæringsekspert og klummeskribent i FEMINA, skyldes overspisning generelt, at man fysisk og psykisk prøver at stresse ned. Og at stresse ned er sundt for kroppen.

- Overspisning – især af mad, som er fysisk usundt og har højt indhold af sukker og fedt – sænker stressniveauet ved at øge aktiviteten i den afslappende del af nervesystemet (det parasympatiske nervesystem) og sænke blodets indhold af stresshormonet kortisol. Med andre ord: Du overspiser, fordi det virker, forklarer Per Brændgaard i FEMINA.

Per Brændgaard mener ikke, man behøver at spise morgenmad. Læs hvorfor på Femina.dk

Erstat overspisningen med noget andet
Problemet ved overspisning er bare, at der er en række bivirkninger, som er meget farlige for kroppen. Overspisning fører nemlig til overvægt, og det kan være mindst lige så farligt som langvarig stress.

- Langvarig stress er en tilstand af vedvarende anspændthed og ulyst. Det belaster hjernen, så bl.a. hukommelsen og koncentrationsevnen bliver svækket. Til sidst kan hjernen simpelt hen lukke ned. Langvarig stress øger blodtrykket og skaber koks i stofskiftet, så hjertet og kredsløbet bliver overbelastet.

Det øger risikoen for hjerte-kar-sygdom. Langvarig stress kan også svække immunforsvaret, så man bliver mere modtagelig for infektioner. Overspisning modvirker alle disse skadevirkninger, så det er ikke så underligt, at overspisning er det mest brugte afstressningsmiddel i en verden med rigelig adgang til mad, siger Per Brændgaard.

Han råder til, at man finder noget andet end overspisning, der kan virke afstressende. Det kunne f.eks. være meditation, yoga, terapi, musik eller sex.

Hvor ofte skal man egentlig spise på en dag? Få Per Brændgaards bud på Femina.dk