Donatella Versace vil ikke fremvise tøj på museum

Designeren Donatella Versace siger, at hun ikke ønsker at vise sine tøjkollektioner frem på museum og insisterer i stedet på at design-processen skal fokuseres på den enkelte klient.

Den italienske modedesigner Donatella Versace har ingen planer om, at hendes luksus-kollektioner skal udstilles for offentligheden, og siger i et nyt interview, at hun ønsker at holde kreationen af sit mærketøj i overensstemmelse med sine kunders behov.

- Vi beholder et objekt til vores arkiver, men selv om jeg elsker museer, så foretrækker jeg at se tøjet på levende kroppe. Til at starte med, da vi relancerede couture for over et år siden, tænkte jeg at sælge det faktisk ikke rigtigt var pointen. Det handlede mere om at re-fokusere på vores dna, siger hun til avisen Daily Telegraph.

Det er almindeligt kendt, at flere af de kendte ligner hinanden til forveksling. Det gælder også for Donatella Versace og Lindsay Lohan. Se ligheden i galleriet på elle.dk

57-årige Donatella Versace har også øjnene åbne for, at hun har kvalitetsbevidste kunder som efterspørger det bedste, huset kan præstere.

 - Men der er luksus-kunder, som leder efter det allerbedste. I bund og grund handler det ikke om røde løbere eller museer. Det handler om de 40 mennesker som arbejder fuld tid i vores atelier, og det handler om at eksperimentere og vigtigst af alt om at holde håndværket ved lige, siger hun.

Inspireret af bygning
Donatella Versace har netop lanceret sin forår/sommer-kollektion ved Paris Haute Couture Fashion Week og indrømmer, at hun blev inspireret af industri-bygningen Centorial i hjertet af den franske hovedstad, hvor opvisningen løb af stablen.

- Jeg blev fuldstændigt bjergtaget af skrøbeligheden ved glasset i kontrast med styrken i den solide struktur, siger hun.

Højdepunktet ved den nyeste kollektion fra modehuset var en minkpels syet efter et indviklet mønster med spejl, pyton og krystal-broderi, som det havde taget 500 arbejdstimer at kreere. Donatella Versace håber med sit nye design på, at de kendte i højere grad vil blive inspireret til at være mere modige med deres modevalg denne sæson.

- Jeg synes, at beklædningerne på den røde løber er meget sikre og kan være en smule kedelige. Jeg går ind for klassisk beklædning, men ikke klassiske kjoler, siger hun til avisen.

H&M indgik i 2011 et samarbejde med Donatella Versace. Læs meget mere om samarbejdet på elle.dk

Donatella Versace har stået i spidsen for huset Versace siden broren, Gianna Versace, blev myrdet i 1997.