Dine sundeintentioner holder ikke, når du først tænder for fjernsynet.
Et hollandsk forsøg har vist, at selvom man har de bedste intentioner om at spise sundt foran fjernsynet, så bliver frugt og grønt lynhurtigt til chips og chokolade.
Forsøget, som inkluderede over 500 personer, viste, at selvom man på forhånd havde erklæret, at man ville vælge sund snack til tv-tid, så overholdt en stor procentdel af forsøgspersonerne ikke dette. Modsat så overholdt næsten 100 % af dem, som havde meldt ud, at de ville spise chips og chokolade deres budskab.
SlankeDoktor.dk giver dig 12 slanketips til snacks og søde sager
Impulsivitet overvinder de sunde intentioner
Forskerne konkluderer, at det at spise sundt kommer af grundig bearbejdning og tankearbejde, mens de faktiske beslutninger ofte bliver taget impulsivt.
Lisa Bolting kan fra sine erfaringer som chef for SlankeDoktor.dk nikke genkende til forsøgets resulstater.
- På SlankeDoktor.dk har vi gennem årene fulgt mere end 150.000 danskere, der ønsker vægttab. At holde fast i de sunde og slankende vaner kræver stor vilje og beslutsomhed. Rigtig mange har godt fat om det i løbet af dagen, hvor tingene kører i en god rytme. Men når det kommer til tv-tid, så er det rigtig tit her, det går galt. Her oplever vi det som en form for belønning, at man er kommet godt gennem dagen. Ved tv-tid er det også kedsomhed og træthed, som gør sig gældende. Men især også ’plejer’. Det er en vane at hygge på dette tidspunkt. Derfor er det vigtigt at bryde op med det, man plejer at gøre, siger Lisa Bolting.
Tre gode råd til at bryde vanen:
• Gå en tur på 20 minutter, når du egentlig skal til at se tv. Også selvom det er mørkt udenfor.
• Smør dig et stykke groft knækbrød med lækkert pålæg og anret det med fx lidt frugt og grønt, inden du sætter dig ind. Spis det før du får lyst til noget andet.
• Læs en spændende krimi i stedet for at klikke rundt på de forskellige kanaler, som alligevel byder på kedsomhed.
Få et gratis skema med sunde mellemmåltider på 100 kcal. Download det på SlankeDoktor.dk



