Det vidste du ikke om din prævention

Det er let at blive i tvivl om de mange præventions-metoder på markedet, men i denne simple guide kan du få opklaret nogle af de gængse spørgsmål.

Hvorfor får jeg pletblødning? Får jeg kræft af mine p-piller? Og hvor ondt gør det egentligt at få lagt en spiral op? Alive.dk har talt med gynækolog Christine Felding for at give dig svar på de mange spørgsmål, der trænger sig på hos kvinder, som bruger prævention.  Bliv klogere i guiden her.

Du kan godt brug p-ring på din ferie og fortsætte med p-piller efterfølgende

Hvis du er på ferie og gerne vil være fri for at huske at tage p-pillerne hver dag, så kan du sagtens skifte til p-ring en måneds tid og fortsætte på p-pillerne, når den periode er overstået. P-ringen er en bøjelig silikonering, som du skal sætte ind i skeden. Her skal den sidde i 21 dage, indtil du holder pause ligesom du ville gøre med p-pillerne. I de første syv dage af din første periode med ringen, beskytter den dig ikke optimalt mod graviditet, og du skal derfor huske at anvende anden prævention. Måske bliver du endda så glad for P-ringen, at du fortsætter med den, da den jo til forskel fra p-pillerne ikke er nødvendig at huske på hver dag.

Kronprinsesse Mary var ikke for fin til åbent at tale om prævention med afrikanske kvinder, da hun sidste år var på besøg i Mozambique. Læs mere på billledbladet.dk

Ingen forklaring på din pletblødning
Det er svært at svare på, hvorfor der hos nogle kvinder forekommer pletblødning i forbindelse med brug af prævention. Kort sagt så handler det om, at din livmoder er på tværs med hensyn til din prævention, men der er ingen anatomisk forklaring på problemet. Måske har dine p-piller et for svagt østrogen-niveau, eller også bruger du et forkert mærke. Nogle kvinder har problemet, og andre vil aldrig opleve det.

Du får ikke kræft af p-piller
Indtag af p-piller er neutralt i forhold til risikoen for brystkræft. Derimod beskytter pillerne mod kræft i livmoderen, æggestokkene og i tyktarmen. Den eneste kræft-risiko der øges er livmoderhalskræft, men den kan du let blive vaccineret imod.

Hvis du er over 35 år, skal du stoppe med at ryge, hvis du tage p-piller
Der er ingen generelt retningslinjer om, at du skal stoppe med at ryge ved brug af p-piller, men hvis du er fyldt 35 år, så er det et krav. Det skyldes, at din alder kombineret med rygningen og p-pillerne øger din risiko for blodpropper. Alternativet kan være at skifte til minipiller, fordi de ikke indeholder østrogen og er uden bivirkninger.

Det kan gøre ondt at få lagt en spiral op
For de fleste kvinder er det ingen fornøjelse at få sat en spiral op i livmoderen. Kvinder der har født et par gange kan dog som regel ikke mærke det helt store, fordi livmoderen har udvidet sig helt enormt efter at have båret barnet og aldrig vil lukke sig helt igen. Men har du aldrig været gravid, så kan du få tilbudt at få en lille lokalbedøvelse.  Det er ofte forskelligt fra kvinde til kvinde, hvor følsomme de er i livmoderen, men de fleste kan godt mærke, at indgrebet bliver foretaget.  Nogle kvinder tager lidt smertestillende på forhånd, så livmoderen er afslappet, når spiralen bliver sat op.

P-staven kan være et fint præventions-alternativ for dig, der har svært ved at huske p-pillerne. Læs mere på oestrogen.dk

P-plastre falder ikke af
Det er en skrøne, at p-plastre let falder af, for hvis det var tilfældet, så ville det slet ikke være tilgængeligt i handlen, og du kan naturligvis også have det på, selv om du skal i svømmehallen.  P-plaster virker på samme måde som p-piller, men er et plaster, som du påfører på kroppen enten på maven, ballerne, overarmen eller den øvre del af kroppen. Du skifter det fra uge til uge og holder nogle dages pause efter tre ugers anvendelse og starter så forfra med brug.

Det kan være en udmærket hjælp for de mere glemsomme, at det kun skal huskes en gang hver uge. P-plastre er ikke populære herhjemme men til gengæld et stort fænomen i USA. På samme måde er p-sprøjten aldrig slået igennem i Danmark, men er mere populær blandt vores svenske medsøstre, hvilket nok højst sandsynligt skyldes vaner indgroede hos læger og patienter.