Det skal du spise på din ferie

I England er det fish & chips, i Frankrig er det boeuf bourguignon og i Rusland er det rødbedesuppen borscht. Skal du på ferie, kan du gå efter at spise de lokales favoritter.

En undersøgelse, som Hotels.com står bag blandt 27.000 personer i 24 forskellige lande, viser, at der er en særlig ret, som de adspurgte ønsker at fremhæve som den bedste spise i netop deres land.

Spørger man australierne, hvad turisterne skal spise i deres land, peger de på en lammesteg, mens amerikanerne mener, at en omgang barbecue er det bedste, det amerikanske køkken kan præstere. I Japan er det naturligvis sushi, mens det er pizza i Italien.

Du kan blive tyk af to ugers ferie. Læs hvorfor på Slankedoktor.dk

Smørrebrød er favoritten
Når det kommer til danskerne, er smørrebrød en klar favorit med 51 pct. af de danske stemmer, mens flæskesteg med brun sovs, kartofler og surt er favoritten hos 23 pct.

På 10. pladsen finder man medisterpølse, som kun en enkelt procent af de adspurgte danskere peger på er favoritspisen.
Retter som hakkebøf med bløde løg, tarteletter og frikadeller med rødkål er også at finde i top fem på danskernes liste.

Hvilken rejsetype passer bedst til dig? Tag testen på Femina.dk

Her er danskernes yndlingsretter:
1. Smørrebrød
2. Flæskesteg med brun sovs, kartofler og surt
3. Hakkebøf med bløde løg
4. Frikadeller og rødkål
5. Tarteletter
6. Hotdog
7. Rødgrød med fløde
8. Wienerbrød
9. Koldskål
10. Medisterpølse med brun sovs og kartofler

Her får du et overblik over yndlingsretterne i de forskellige lande:
Italien - Pizza Margherit
Frankrig - Boeuf Bourguignon
Tyskland - Schweinebraten med Knoedel
Holland - Croquette sandwich
Norge - Pinnekjøt
Rusland - Borscht
Spanien - Spansk marmelade
Sverige - Koettbullar
Schweiz - Raclette valaisanne
England - Fish & chips
Australien - Lammesteg
Kina, Beijing - stegt kylling
Kina, Hong Kong - Æggetærte
Indien - Pani Puri
Japan - Sushi
Singapore - Chili-krabbe
Korea - Marineret BBQ-bøf
Taiwan - Pearl Milk te
Argentina - Asado (BBQ)
Brasilien - Feijoada
Columbia - Bandeja Paisa
Mexico - Mole Poblano
USA - Barbeque

Kilde: Hotels.com