Det skal du have på nytårsaften

Hop i din lange kjole nytårsaften, og den må gerne give et kig til ryggen, siger modeekspert

Når årets fest skal holdes, skal du naturligvis hive din fineste kjole frem fra skabet eller gå på jagt efter en ny drømmekjole.

ELLEs chefredaktør Cecilie Christiansen mener, at man naturligvis gerne må give den hele armen nytårsaften – men det skal selvfølgelig være med stil.
 
- Jeg foretrækker klart at føle mig smuk og velklædt, når jeg tager hul på et nyt år. Medmindre du deltager i royale fester i ét væk eller i bryllupper med dresscoden galla, er nytårsaften den eneste sikre mulighed for at hoppe i din lange kjole. Så udnyt lejligheden – og vælg en smygende sensuel kjole (aldrig en stor marengsmodel - den klæder ingen) med kig til ryggen - gerne hele ryggen - eller vælg en kort cocktailkjole i en smuk juvelfarve a la Lanvin, lyder rådene fra Cecilie Christiansen.

Find inspiration på ELLEs shop, hvor du finder alt fra shapewear og neglelak til kjoler og tasker

Vis dine ben med høje stiletter
Har man lange ben, skal man også endelig sørge for at vise dem frem, påpeger chefredaktøren.

- Forlæng dem endelig med dine højeste stiletter og tilsæt markante smykker for at fuldende looket. Jeg foretrækker klart enten øreringe, der fylder, eller en oversize kæde. Begge dele bliver for meget på de fleste, råder hun.

Tilsæt gerne en clutch i en fin, matchende farve, og den må gerne være så stor, at der er plads til både telefon, pung, pudder, rouge, læbestift, stjernekastere, og hvad man ellers har brug for til den festlige aften, siger Cecilie Christiansen.

Skal vi lade os inspirere af russisk mode? Se billeder og bedøm selv på Elle.dk