Det køber vi med hjem fra ferien

De fleste danskere, der har været på ferie i udlandet, har købt souvenirers med hjem.  Den klassiske T-shirt er stadig populær blandt mænd, mens kvinder i højere grad køber lidt mere eksotisk.

Vi er vilde med at købe souvenirers med hjem fra ferien. Ifølge en undersøgelse foretaget af rejsevalutabanken Forex blandt 1.500 danskere, har 92 procent købt noget med hjem for at forlænge ferieoplevelsen.  Men der er forskel på om det er kvinden eller manden, der holder indkøbskurven i den lokale souvenirbutik.

Næsten halvdelen af alle adspurgte har taget lokal alkohol med hjem fra ferien. Den klassiske T-shirt med stedets eller landets navn er stadig populær, men mest hos mændene. 42 procent af mændene har haft mindst én ferie T-shirt liggende i klædeskabet – til sammenligning har det kun optaget plads i kufferten hos 35 procent af kvinderne.

Ikke overraskende er lokale smykker mere populære hos kvinder end mænd. Kvinderne går desuden mere op i at få en bid af den fremmede gastronomi hjemme i eget køkken. 41 procent af kvinderne har taget lokale madvarer med hjem – det gælder kun for en fjerdedel af mændene.

Hvis du ikke fik købt madvarer med hjem fra ferien, har Soendag.dk samlet otte lækre opskrifter fra området omkring Middelhavet

Hvis du vil sikre dig billige souvenirers på næste ferie, anbefaler Forex, at du byder under sælgerens pris.

- Byd et godt stykke under prisen, og se hvordan sælgeren reagerer. Er sælger ikke forhandlingsvillig, så gå videre til en anden butik. Er I flere, der skal købe souvenirs, så slå jer sammen og forhandl om mængderabatter. Det er også en god idé at have kontanter, og gerne i småpenge, så man undgår, at sælgeren ikke kan veksle, ligesom man kan forhandle ved at sige, at man kun har få penge på sig, siger nationschef hos Forex Bank, Joakim Husted, til Alive.dk

Vi smider hæmningerne på ferien, inden vi pakker kufferten med souvenirers og tager hjem. På Oestrogen.dk kan du læse, hvorfor vores personlige grænser bliver rykket på ferien

TOP 10: Danskernes foretrukne souvenirs
1. Lokal alkohol: 48 procent

2. Lokale smykker: 42 procent

3. Tøj med destinationens navn/symbol på: 38 procent

4. Køleskabsmagnet med navn/vartegn på : 37 procent

5. Lokale madvarer: 34 procent

6. Krus, skål, askebæger el. lign. med navn/symbol på: 24 procent

7. Lokal musik: 23 procent

8. Mini-model af et berømt vartegn: 20 procent

9. Figur af menneske/dyr, som repræsenterer destinationen: 17 procent 

10. Nøglering med destinationens navn/symbol på: 16 procent