Derfor vil mænd sove efter sex

Den perfekte undskyldning for mænd, der ikke gider hyggesnakke eller nusse efter sex, er fundet. For forskere har nu fundet frem til, at der er en biologisk forklaring på, hvorfor mænd ofte falder i søvn eller ikke vil putte med kæresten efter lagengymnastikken.

- De har virkelig brug for at sove efter sex, fordi den mandlige hjerne er designet til at lukke ned på det tidspunkt, siger forskerne til dailymail.co.uk.

De scannede mænds hjerner før og under en orgasme, og kom frem til, at hjernebarken – det ’tænkende’ område – simpelthen lukker ned. Samtidig udløses en kemisk reaktion et andet sted i hjernen, som kan have en kraftig søvnfremkaldende virkning.
 
Hvor godt kender du din orgasme? Lær mere på femina.dk

Har brug for en pause
Undersøgelsen viste også, at hjernen lukker ned for begær efter en orgasme, så lige meget hvor sexet og æggende du er overfor din mand, så vil han, lige efter en orgasme, være ligeglad.

- Disse eksperimenter giver os nogle forklaringer på, hvad der sker i hjernen under orgasme. Lige efter mænd har haft en orgasme, oplever de normalt en periode, hvor de ikke kan blive seksuelt opstemt. For kvinder ser det lidt anderledes ud. De har nemlig ikke så lang en periode, hvor de ikke kan blive opstemt igen, så de vil ofte opleve, at de kan have lyst til mere, hvor manden har brug for en pause, siger en af forskerne, Serge Stoleru, som også er neurolog.

Undersøgelsen viste desuden, at 48 procent af de adspurgte mænd havde prøvet at falde i søvn under akten. Men det er der altså endnu ingen biologisk forklaring på.

Få hjælp til at få orgasme på Q.dk

Kilde: Dailymail.co.uk

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her