Derfor skal du gå i swingerklub

Magasinet Tidens kvinder har spurgt en række danskere, der er tilknyttet swingerklubber, hvad fordelene er ved at dyrke swingersex. Få svarene her.

’Folk har et afslappet forhold til sex her’
47-årige Bo kommer en gang imellem på besøg i Swingland med en veninde:
– Der er en meget afslappet atmosfære i klubben, og det er rart at være blandt mennesker, som har et afslappet forhold til sex. Det giver som regel et ekstra kick at dyrke sex, mens andre kigger på – og hvis man har brug for en ekstra hånd eller andet, er der altid en (eller flere), som gerne vil hjælpe til. Det er vigtigt, at man som par i begyndelsen aftaler, hvor langt man vil gå, så begge får en god oplevelse ud af det. Hvis man får en god førstegangsoplevelse, bliver der rig lejlighed til at gå længere de næste gange, man kommer.

Synes du, at det er svært at finde porno, som appellerer til det kvindelige køn? Så få guiden på tidenskvinder.dk til hvilke film, der kan tænde din lyst

’Jeg bruger swingerklubben til højlydt sex’
36-årige Susanne er for nyligt begyndt at gå i Swingland i Ishøj med sin mand:
– Vi bor et sted, hvor der er ret lydt, og naboerne er vildt nysgerrige, så for os er det rart at have et sted, hvor vi kan give os hen til højlydt sex uden at skulle tænke på, hvad andre nu kan høre. Vi er ikke interesserede i sex med andre end hinanden – for os er swingerklubben mest et ekstra soveværelse. Og så nyder vi også godt af de gode faciliteter – der er en elskovsgynge, en gynækologstol, SM-udstyr og mange andre spændende sager, vi ikke har derhjemme. Så her kan vi prøve en masse nye ting af.

Vidste du, at næsten alle kvinder kan lære at få sprøjteorgasme under sex med den rette teknik? Læs hvordan på tidenskvinder.dk

’Det er et miljø med plads til alle’
31-årige Janne er bestyrer i Swingland i Ishøj. Hun er ikke selv aktiv i klubben, men arbejder fuldtids med bl.a. at passe baren og hygge om gæsterne:

– Jeg ville ønske, at folk kom ned og kunne se og mærke på egen krop, at de fordomme, de har, er stik modsat virkeligheden, for swingerklubberne er virkelig et meget alsidigt miljø med plads til alle. For mig at se handler det at gå i swingerklub ikke kun om at have sex – der er INGEN tvang på det område – men om, at man har et åbent miljø, hvor man kan mødes med en masse forskellige mennesker. Det er dejligt at se, at der kommer flere og flere singlekvinder i klubberne – de har fundet ud af, at tør man kaste sig ud i swingerlivet, er det det rene slaraffenland: Der er både mulighed for gode venskaber og en masse sex – under forhold, som er meget tryggere, end hvis man tager en mand med hjem fra en bytur.

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her