Rødbeder har den smukkeste farve, de smager godt, og så er de også rigtig gode for vores sundhed. Her får du svaret på, hvorfor det er sundt at drikke rødbedesaft.
De er knaldrøde, og en enkel dråbe på tøjet sætter et tydeligt spor. Og lige så røde de er lige så sunde er de, rødbederne.
En nyere undersøgelse fra Exeter University har vist, at ganske almindelige cyklister, som drak en halv liter rødbedesaft et par timer før start, kunne cykle op til 20 pct. længere end dem, der fik solbærsaft som placebo.
Læs på soendag.dk: Fem gode grunde til at finde cyklen frem og begynde at træne
Undersøgelsen viste, at hvis man drikker rødbedesaft, forbruger man mindre ilt end normalt.
Årsagen er, at rødbedesaften reducerer musklernes behov for energi, så man kan »holde« længere.
Det er god viden for cyklister, men så sandelig også for folk, som har problemer med KOL, astma eller andre luftvejslidelser.
Læs på soendag.dk hvad der er godt at vide, når du bruge rodfrugter i madlavningen
Derudover kan rødbedesaft også nedsætte blodtrykket. Et glas, som svarer til 250 ml dagligt nedsætter blodtrykket efter få timer.



