Derfor kan feberen være god for dig

Feberen hjælper dig faktisk med at blive rask igen. Læs hvorfor her.

Det er bestemt ikke behageligt at have feber, men det betyder ikke nødvendigvis, at du skal proppe dig med smertestillende medicin.

Ifølge Lommelegen.no, som norske læger står bag, er feber nemlig med til at bekæmpe virus i kroppen.

Derfor kan det altså, hvis du kan holde det ud, og feberen ikke er alt for høj, være gavnligt for dig at lade den gå sin egen gang.

- Er du meget plaget af feberen og føler dig dårlig, skal du hellere tage lidt tøj af og smide dynen væk, lyder rådet fra lægerne på Lommelegen.no.

Du kan forebygge en influenza gennem din kost. Læs på Femina.dk, hvad du skal spise for at holde sygdommen væk

Læg mærke til alvorlige symptomer
Du kan også sænke temperaturen i værelset, når feberen er høj, og så er det meget vigtigt, at du indtager nok væske, da du typisk sveder, når du har feber, skriver kk.no.

Er feberen oppe på 39-40 grader, kan du tage lidt febernedsættende medicin, og bliver den ved med at være høj, eller vender den tilbage efter at have været væk, er det en god idé at kontakte lægen.

Det er også vigtigt at lægge mærke til, om man oplever lidt vejrtrækningsbesvær eller smerter i brystkassen. Det kan nemlig være symptomer på lungebetændelse.

Kilde: KK.no

Få råd på Q.dk til, hvordan du hurtigere bliver rask, når influenzaen har ramt dig