Skuespiller Emma Stone foretrækker at gå i flade sko, fordi hun føler sig som en kæmpe i høje hæle.
Den 24-årige skuespiller Emma Stone går aldrig i høje hæle. Og det er der en helt speciel grund til. Skuespilleren, der er kendt fra filmen Gangster Squad, er omkring 167 centimeter høj, og hun indrømmer, at hun føler sig som en kæmpe, når hun har sko på, der tilfører nogle ekstra centimeter til hendes højde.
- Jeg går altid i flade sko – så snart jeg går i høje hæle, føler jeg mig som en kæmpe, siger Emma Stone ifølge contactmusic.com.
Smukke Emma Stone fortæller, at hun engang havde så voldsomme hjertesorger, at hun kastede op og følte, hun skulle dø. Læs alt om den tragiske romance på viunge.dk
Hun fortæller samtidig, at hun foretrækker et afslappet udseende på den røde løber, og at det er hende stylist, der skal have takken, når hun er ekstraordinært elegant påklædt.
- Jeg elsker Stella McCartney, Lanvin og Miu Miu, men det er min stylist, der virkelig går op i mode. Når jeg er mig selv, går jeg i jeans, t-shirts og sweatre, siger Emma Stone, der i øjeblikket er kæreste med kollegaen Andrew Garfield.
Dækkede fregnerne til
Emma Stone er desuden tilhænger af en naturlig make-up og indrømmer, at det står en del i kontrast til hendes yngre dage, hvor hun var desperat for at dække sine fregner.
- Jeg elsker mine fregner nu, men da jeg var teenager, dækkede jeg dem til. Nu har jeg en enkel tilgang til tingene. Jeg elsker Revlons Lip Butter og Nearly Naked Foundation. På den røde løber, kan jeg godt lide at have røde læber. Jeg er heldig, at min make-up artist gør mig klar. Når jeg selv prøver at opnå det samme udseende, er det aldrig helt så godt, siger hun.
Emma Stone er faktisk ikke mere end blot 24 år. Læs fødselsdagsportrættet af hende på elle.dk
Emma Stone er desuden blevet udnævnt af modemagasinet Vogue som 2012’s bedst klædte kendis.



