Find ud af om det er det løbeskoene, antallet af ture eller hastigheden, der er skyld i skader
De fleste løbere har på et eller andet tidspunkt døjet med skader. Det kan være et dårligt knæ, skinnebensbetændelse eller en af de andre typiske skader, der kan risikere at følge med det at løbe.
Og mange oplever at få skader, selv om de har udstyret i orden. De har fået lavet en analyse af deres løbestil, og har valgt den løbesko, der passer lige netop til deres løbestil, og de har en oplevelse af, at det faktisk går den helt rigtige vej med konditionen. Men alligevel begynder knæet at værke, eller også er det måske foden, der brokker sig.
Du kan ikke kun risikere at få skader i foden eller knæet, når du træner. Dine bryster kan faktisk ende med at komme til at hænge, hvis ikke du bruger en ordentlig sports-bh
Forklaringen på, at ens krop bliver ramt af skader på trods af, at man har taget sine forhåndsregler i form af de rigtige løbesko, er ret simpel.
- Den primære årsag til, at man få løbeskader, er belastningen. Kroppen bliver simpelthen belastet meget mere end den kan holde til, siger Christian Neergaard, der er fysioterapeut med speciale i løbeskader og som har klinikken sundsport, til alive.dk.
På femina.dk kan du finde ud af, hvilke syv ting, der sker med din krop, når du løber
Skaderne begynder ofte at drysse ned over de løbere, som oplever at konditionen bliver bedre, og de derfor begynder at løbe længere og hurtigere.
- Kondien bliver lynhurtigt rigtig god, når man løber regelmæssigt, og så begynder man måske at løbe oftere eller også skruer man op for tempoet eller distancen. Men selv om man føler, kondien er klar til det, og man føler sig stærk nok, så er det ikke altid senevævet i kroppen er stærkt nok til den yderligere belastning. Og desværre så opdager man det først, når det er for sent, siger han.



