Derfor er latter godt for din sundhed

Det er ikke kun motion og sund kost, der er med til at booste din sundhed. Grin og latter gør også godt for sundheden.

Vi forbinder ofte sundhed med noget der handler om motion og sund kost. At vi bevæger os, spiser grøntsager, der giver os kostfibre og vitaminer, og at vi ikke fylder os med giftstoffer fra for eksempel cigaretter.

Men det er ikke kun de såkaldte KRAM-faktorer, der står for kost, rygning, alkohol og motion, der er afgørende for vores sundhed. Andre faktorer spiller også ind.

Motion er verdens bedste slankekur. På søndag.dk får du forklaringen på, hvorfor netop motion er så effektivt, når man vil tabe sig

Inden for sundhedsforskningen er der nemlig enighed om, at det mentale hører med, og at både glæde, stress, negativitet, humor, vrede, et positivt livssyn, sorg og samtale kan sætte sig som fysisk godt helbred eller fysisk dårligt helbred.

– Hvis man er positiv, kan man klare mere, og man kan typisk se det hele i et lidt større perspektiv og på den måde se ud over, at der måske er noget i livet, der generer lidt eller gør ondt, siger Bente Klarlund Pedersen, der er professor og overlæge på Rigshospitalet og har skrevet bøger og holder foredrag om det sunde liv.

Vent ikke med at dyrke sex til du har lyst – det kan kvæle din sexlyst. Læs hvorfor på søndag.dk

Hun anbefaler blandt andet at grine til fordel for vores sundhed.

- Du kan med garanti mærke det, straks det sker: Når du griner, letter det hele lidt. Og undersøgelser viser da også, at folk med humor generelt undgår en masse sygdomme, de har et bedre immunforsvar, de har mindre stress og alt i alt lever længere, siger hun og tilføje:

- Og ja, nogle mennesker har mere humor end andre, men den humor, man måske ikke har, kan trænes, så det er bare med at opsøge noget, man synes er sjovt. Og husk, at det også er sundt at grine ad en sjov tv-serie eller af Cirkusrevyen. 

Vil du gerne have en sundere livsstil? På søndag.dk guider vi dig til, hvordan sunde vaner giver en sundere livsstil

Forskerne er ikke altid helt sikre på, hvad der virker, når de for eksempel finder ud af, at glade mennesker får færre sygdomme og lever længere. Men de ved, at der sker kemiske ting i kroppen, når vi har det på en bestemt måde, og at det kan sætte sig som fysisk sygdom eller forebygge, at det sker. For eksempel er det ren kemi, når vi krammer hinanden og oplever en glæde og samhørighed – her er det stoffet oxytocin, der slår sine folder.

Og så er der kroppens eget lykkestof endorfin, som for eksempel dannes, når vi er forelskede, lytter til god musik eller træner, og det giver følelsen af at have det godt.