Derfor er kvinder umulige at give gaver

Mændene går ofte galt i byen med de gaver, de køber til os, men vi kan også være ret besværlige.

En mand, der giver sin kone eller kæreste en støvsuger eller en stegepande i julegave, har måske nok fortjent en røffel. Men er du slem til at hakke på manden, lige meget hvad han kommer med, bør du måske kigge dig selv efter i sømmene.

Det kan være svært at købe gave til en kvinde, og det mænd oftest kommer galt af sted med er undertøj. Det bliver enten købt i en forkert størrelse eller farve, viser en undersøgelse, der er udført blandt 2000 britiske kvinder og mænd og sat i værk af det britiske PR bureau Clareville. I undersøgelsen indrømmer en ud af seks, at de har haft et skænderi omkring et dårligt gavevalg. Og en ud af tyve er oven i købet endt med at gå fra partneren med en gave som udløsende faktor.

Sådan giver du en god gave. Læs hvordan på Søndag.dk

Vi tror der stikker noget under
Mændene træder helt ved siden af, at når de disker op med enten køkken- og husholdningsredskaber eller træningsdvd’er. Det tager kvinderne nemlig meget personligt.

- At købe gaver til kvinder er tydeligvis et minefelt, og mænd har virkelig en lille chance for at gøre det rigtigt hver gang. Selv gaven, han har været meget nøje med at udvælge, kan blive modtaget med skepsis af kvinden. Hun synes at antage, at alle gaver kommer med en hentydning, siger John Star, der er direktør for Clareville, til Dailymail.co.uk

Det er imidlertid heller ikke alt, kvinderne giver i gave, der falder i lige god jord hos mændene. Her er det oftest tøj, gadgets og mandetasker, som mændene allerhelst ville have været foruden.

Bruger du alt for mange penge på julegaver? Få styr på julebudgettet på Femina.dk

Mænd og kvinders top 5 fejlgaver:

Fejlgaver til mændene:
1) Tøj
2) Gadgets
3) Mandetaske
4) Bløde bamser
5) Sko

Fejlgaver til kvinderne:
1) Undertøj
2) Toiletartikler
3) Parfume
4) Køkkenredskaber
5) Billige smykker