Pippa Middleton er en af de kvinder, som har den perfekte alder til at føle sig sexet.
Du har lært at acceptere din krop, som den er, og det fysiske forfald har ikke sat ind for alvor endnu. Det er måske den kombination, der gør, at du som 28-årig føler dig mest sexet.
I en ny britisk undersøgelse, som hygiejneproduktfirmaet Lil-Lets står bag, har forskerne spurgt 2000 kvinder om deres forhold til kroppen og det at være kvinde. Og resultatet er, at det er de 28-årige, der er mest tilfredse med, hvordan deres kroppe ser ud. Faktisk svarer tre ud af fire, at de ikke ønsker, at lave om på deres kroppe. Det skriver Dailymail.co.uk
Alderen med mest selvsikkerhed
Selvom du føler dig mest sexet, når du nærmer dig de 30, skal du faktisk krydse grænsen, før du føler dig mest selvsikker. Undersøgelsen viser nemlig også, at det er kvinder på 32, der har den største tro på sig selv.
Husker du Pippas flotte kjole til brylluppet? Nu kan du få den. Læs mere på Billedbladet.dk
60 % af de adspurgte svarer, at det har styrket deres tro på dem selv, at de ved, hvor de er på vej hen i livet. Ligesom et fast forhold har haft positiv indvirkning for 52 % på deres selvtillid.
- Det er så fantastisk at se, at kvinder generelt er glade for deres udseende, siger Clodagh Ward, der er marketingdirektør hos Lil-Lets. Undersøgelsen er udført for at sætte fokus på kvinders glæde for deres femininitet.
Slut med dårlig selvtillid. Få psykologens guide i fire trin på Søndag.dk



